Kvindebatterier og voldanlæg

Jesper Asmussen, Vestvolden og Nordfronten, Lindhardt og Ringhof

Det er vel de færreste bilister på Motorring 3 omkring København, som er klar over, at de kører langs en af hovedstadens storslåede turistattraktioner. Motorvejen er anlagt på ydersiden eller fjendesiden af den del af Københavns befæstning, der hedder Vestvolden. På indersiden eller vennesiden er der en velasfalteret gang-og cykelsti. Herfra kan man tydeligt se, at der er tale om et militært anlæg, som vil være et oplagt mål for en udflugt på en af forårets helligdage med denne bog i hånden.

Den voksende interesse for Første Verdenskrig har ikke alene udløst mange udgivelser om de danskere, der deltog i krigen på tysk side, fordi de som nordslesvigere var indkaldt til preussisk krigstjeneste, men også flere om Danmarks væbnede neutralitet.

Forsvarsudgifterne havde været det afgørende spørgsmål i den politiske kamp siden 1864. Estrups provisoriske finanslove og hele forfatningskampen havde de militære udgifter som omdrejningspunkt. Partiet Højre ønskede et stærkt forsvar om hovedstaden, mens Venstre, hvis vælgere for størstedelen boede i landdistrikterne, ikke så nogen nævneværdig værdi i blot at forsvare hovedstaden.

Københavns befæstning blev anlagt i 1886-1894 i en radius af 10-15 kilometer omkring byens centrum. Det var og er et imponerende anlæg med søforterne Trekroner, Middelgrunden og Flakfortet, fem kystforter på Amager og Vestvolden, der strækker sig fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord og endelig Nordfronten, en række af forter fra Gladsaxe til Tårbæk, der skulle fungere sammen med en omfattende oversvømningsplan inkluderende blandt andet Utterslev Mose, Emdrup Sø, Gentofte Sø og Mølleådalen.

En del af anlægget og dets bestykning blev slet ikke betalt over finansloven. Garderhøjfortet i Jægersborg blev fi-nansieret af privat indsamlede midler og udlånt til det danske forsvar. Ved Hvidøre findes det såkaldte Kvindebatteri, der hedder således, fordi det blev forsynet med i alt otte Krupp-kanoner, indkøbt for midler indsamlet af danske kvinder i begyndelsen af 1880' erne.

Københavns befæstning er ofte med henvisning til Viggo Hørups berømte spørgsmål " Hvad skal det nytte?" blevet latterliggjort. Især De Radikale har først og fremmest set den som en ideologisk magtdemonstration af Højre. Man har taget for givet, at svaret på Hørups spørgsmål var " Ingenting". Nu er opmærksomheden imidlertid i stadig større grad blevet rettet mod befæstningen som militærteknisk anlæg.

Sidste år udkom Martin Jespersen og Jens Ole Christensens flotte bog om Københavns befæstning, hvor det blandt andet blev hævdet, at befæstningsanlægget bidrog til at holde Danmark ude af Første Verdenskrig.

Påstanden er, at det ikke ville have været umuligt for tyskerne at erobre Danmark, men at det effektive forsvar af København ville have bundet for mange tropper til, at det kunne svare sig. Jesper Asmussens bog om landbefæstningen, det vil sige de sjællandske anlæg vest og nord for København, er ikke i samme omfang teseførende.

Den er en praktisk guide ad en cirka 60 kilometer lang rute langs Vestvolden og Nordfronten begyndende ved Avedøre, næsten præcis hvor motorvejsbroen fra Sjælland til Amager nu ligger, og sluttende ved Øresundskysten ved Dyrehaven. Marinens fredede og helt enestående flyveplads ved Avedøre fra 1917 savner jeg dog.

Københavns befæstning var opført i overensstemmelse med de mest moderne principper for forsvar, men blev alligevel hurtigt forældet. I lyset af udviklingen i artilleriets rækkevidde blev forsvaret udbygget under Første Verdenskrig med fremskudte stillinger langs Roskilde Fjord og den såkaldte Tunestilling langs en linje fra Roskilde til Køge Bugt. Fra 1920 blev forsvarsringen afviklet, men flere dele af anlægget forblev i militærets eller civilforsvarets brug helt frem til nutiden.

Asmussen er en fortræffelig turistfører. Bogen er lidt større end rejsehåndbogens traditionelle oktavformat, men den kan stadig ligge i en cykelkurv. Den er velillustreret med både nutidige og historiske fotografier og kort. I tilgift findes der fine tegninger af Jens Overgaard Christensen af den flora og fauna, man kan møde undervejs.

Foruden den kulturhistoriske værdi i det, der dengang var et af Europas største sammenhængende forsvarsværker, er der mange naturskønne områder langs Vestvolden og nord for København. Højspændingsledninger, motorveje og jernbaner er aldrig langt væk, så naturoplevelsen rammes altid ind af moderne infrastruktur, men det må man vælge at se som en del af charmen. Storbyens nærvær er jo hele årsagen til, at befæstningen findes.

(KD, 23. maj 2013)