Et liv genoplevet i litteraturen

Sven-Aage Jørgensen, København-Kværndrup tur/retur, Historia 2016

Et liv genoplevet i litteraturen, kan man kalde Sven-Aage Jørgensens (f. 1929) erindringer om sine samtaler med to slægtninge, onkel Herman i København, ateist og arbejder, og onkel Rasmus gårdmand fra Kværndrup rundet af en blanding af en "let falmet grundtvigianisme" og Indre Mission.

De to er let stiliserede varianter af de virkeligt eksisterende onkler, men så meget desto effektivere fortællegreb. De tjener som vikarierende læsere, der har hver deres syn på helte og skurke i det store, brogede og adspredte persongalleri, som føres frem. Bogen er for størsteparten - i sig selv ret læseværdige - handlingsreferater af Pontoppidan, Jakob Knudsen, Bjørnson, Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen med en afstikker til den svejtsiske Jeremias Gotthelf (1797-1854). At sidstnævnte - meget interessante - forfatter optræder i denne sammenhæng skyldes den omstændighed, at Jørgensen er emeriteret professor i tysk.

Temaet er det moderne gennembrud i kulturel, kristelig og politisk forstand. Kan man med Jakob Knudsen bjærge kristendommen ind i naturalismen? Er grundtvigianismen bare forloren yderlighed, således som Pontoppidan karikerer den? Er bonden landets marv? Det er interessant at se disse diskussioner flettet ind Jørgensens egen og siden Danmarks og Verdens historie.

Det er en demonstration af den pointe, som Hakon Stangerup i sin tid gjorde gældene, nemlig at politik ikke blot er krejleres fordeling af midler, men at det er kulturkampt, og at romaner derfor også har en politisk indebyrd, demonstreret ved onkel Venstremands og onkel Socialdemokrats vidt forskellige vurderinger af bøgerne. Jørgensen har en virkelig god pen, tydeligvis ikke upåvirket af dem, han skriver om. Jørgensens vurdering af Martin A. Hansen er f.eks., at han ikke iagttager landbolivet på "bekvem proprietærafstand". Der er også kernetræ at sanke i underskoven af selvudgivelser.

(Anmeldt på Facebook, 27. nov. 2016)