Få steder i Tyskland havde nazisterne så stor succes som i Slesvig-Holsten, hvor de ved rigsdagsvalget i 1932 opnåede absolut flertal. Og ser man på Sydslesvig alene, var tilslutningen til nazismen over 60 procent.
Med en sådan folkelig opbakning pustede fremtrædende slesvig-holstenske nazister som landråd Wilhelm Sievers og pastor Johann Peperkorn sig selv og politiske prøveballoner op med budskabet om, at grænsen mellem Danmark og Tyskland var »en hårrejsende forbrydelse mod det tyske folk«. De krævede Nordslesvigs indlemmelse i Det Tredje Rige.
Faktisk var de internationale garantier for Sønderjyllands indlemmelse i kongeriget i 1920 svagere end som så. Versaillesfreden, der havde skabt forudsætningerne for genforeningen, var undergravet. Dansk udenrigspolitik måtte i 1930’erne føres på den præmis, at grænsen i den tyske bevidsthed slet ikke lå fast.
Når Berlin derfor meget tydeligt nødede Sievers og Peperkorn til at stikke piben ind, skyldtes det ikke respekt for folkeretten, men derimod realpolitiske hensyn. Andre udfordringer stod længere oppe på nazitoppens dagsorden, så den så ingen anledning til at tirre det nordiske broderfolk – endnu.
I denne antologi afdækkes de mange problemer og udfordringer, som det nazistiske statskup medførte nord og syd for grænsen. Sønderjylland var stadig kun halvvejs inde i en omfattende økonomisk, politisk, kulturel og strukturel integrationsproces med det øvrige Danmark. Især det sønderjyske landbrugs relativt lave forrentning var en kilde til uro og kriser. Det tyske mindretal i Sønderjylland blev i betydelig grad nazificeret, mens det danske mindretal syd for grænsen blev udsat for chikane og diskrimination.
Højreradikale og/eller stærkt nationale bevægelser skød frem med udgangspunkt i grænselandet og udløbere til resten af landet, herunder ikke mindst det danske nazistparti med sønderjyden Frits Clausen i spidsen. Han revitaliserede partiet efter at have kuppet sig til hvervet som partiets fører på bekostning af københavneren Cay Lembcke.
Bogen viser i detaljer og med overblik, hvor dybt krisen stak, hvor mange kræfter der blev mobiliseret på begge sider, og hvor galt det egentlig kunne være gået. Især Rene Rasmussen, der har skrevet tre af bogens otte artikler, må fremhæves for sin klare, velskrevne og nuancerede redegørelser. Bogen er illustreret med mange fantastiske fotos fra de lokale arkiver.
(Politiken 5. juni 2010)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar