Psykiatrihistorie

Jesper Vaczy Kragh, Afdeling O. Psykiatrien på Rigshospitalet 11934-2022. Syddansk Universitetsforlag

Jesper Vaczy Kragh har sammen med historikere som Birgit Kirkebæk, Lene Koch og Poul Duedahl været med til at sætte fokus på psykiatri- og forsorgshistorien set fra patientens synsvinkel. Kragh udgav sidste år den prisbelønnede bog IQ 75, hvor han går helt tæt på et af de mennesker, hvis skæbne har været formet af det danske forsorgs- og behandlingssystem.

I denne bog fortæller han imidlertid en institutions historie, nærmere bestemt den psykiatriske afdeling på Rigshospitalet, Afdeling O, der fungerede fra 1934 til 2022. Bogen bygger på en gennemgang af afdelingens arkiv, centrale aktørers erindringer og for den nyere tids vedkommende på interview med folk, der har været tilknyttet afdelingen. Historien fortælles derfor i overvejende grad fra myndigheds- og behandlerperspektivet. Enkelte patienter kommer dog også til orde. De mest kendte er forfatteren Tove Ditlevsen og skuespilleren Henning Jensen. Bogen appellerer altså ikke først og fremmest til tidens trang til skæbnefortællinger, men derfor er den nu rigtig god at blive klog af alligevel.

Afdeling O inddrog tidligt andre faggrupper i patientplejen. Det gælder beskæftigelsesterapeuter (ergoterapeuter), psykologer, specialuddannede plejere og sygeplejersker. Dertil kom udviklingen af andre specialer som f.eks. narkoafvænning, sexologi og børnepsykiatri. De tilknyttede læger var typisk også kendte i offentligheden. Det gjaldt Kirsten Auken (1913-1968), senere kulturminister Lise Østergaard (1924-1996) og Preben Hertoft (1928-2017).

Bogen henvender sig også til andre end dem med en umiddelbar interesse for eller tilknytning til Afdeling O. For det første stod afdelingen centralt i dansk psykiatri i det hele taget, fordi den var et centrum for forskning og uddannelse, både nationalt og internationalt og dermed en drivende kraft i udviklingen af psykiatri som medicinsk speciale. Den var derfor også en attraktiv arbejdsplads. For det andet formår Kragh at folde historien om afdelingen ud, så den bliver meget mere af en generel psykiatrihistorie. Vi følger afdelingen fra begyndelsen i 1930erne, da der stort set ikke var nogen behandling at ty til andet end fiksering, indespærring, beroligende varme bade og husflid. Af virksom medicin var der ingen. ”Sandheden er den, at man, som tingene står nu, lige så godt kan prøve med postevand og bajersk øl som med et eller andet kunstfærdigt præparat,” som afdelingens leder Hjalmar Helweg noget defaitistisk sagde i et interview i 1937. Kort tid efter blev chokbehandlingen introduceret, f.eks. ved hjælp af en overdosis insulin. Få år senere kom elektrochok-behandlingen. I 1950erne kom de første virksomme medikamenter, og samtidig vandt lobotomi (”det hvide snit”) frem. Mange af de anvendte behandlingsformer blev siden afviklet igen, enten fordi de var virkningsløse eller direkte skadelige. Af stor betydning for offentlighedens syn på psykiatrien fik den amerikanske spillefilm ”Gøgereden” fra 1975. Året efter blev de store psykiatriske statshospitaler (Brønderslev, Risskov, Augustenborg, Middelfart, Nykøbing, Oringe m.fl.)  amternes ansvar og behandlingen blev decentraliseret og i langt højere grad ambulant. Antallet af sengepladser er blevet drastisk skåret ned i de seneste knap 50 år.

Vi følger historien helt frem til i dag, da afdelingen er flyttet fra Østerbro til Bispebjerg. Psykiatrien er blevet et meget stort medicinsk speciale. Region Hovedstadens psykiatri beskæftiger 5.000 mennesker, og de hjælper årligt 50.000 borgere ifølge hospitalsdirektør Martin Lunds forord til bogen.

Bogen har en del illustrationer, hvoraf mange er ret intetsigende interiør- og eksteriørfotos fra afdelingen. Det levner ikke plads til så megen tekst, men Jesper Vaczy Kragh dvæler ikke ved sine pointer, så han får rigtig meget stof med uden at det virker forhastet eller komprimeret. Sine steder bliver det lige en kende for indforstået for den læge læser, der skal være indstillet på at slå et enkelt fremmedord eller to op, men hvornår har det sidst skadet nogen at slå op i en ordbog?

(Kristeligt Dagblad 8. juli 2023. Avisen valgte en anden rubrik.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar