De to største detailhandelskæder i Danmark i dag er Dansk
Supermarked, der driver bl.a. Netto og Føtex, og Coop, der driver Brugsen,
Kvickly, Fakta m.fl.. Man kan meget let møde folk, endda ansatte i Coop, som
udtaler navnet ”kup”. Det er et udslag af den stærke engelske påvirkning af
sproget. Men selv i England, hvorfra brugsforeningstanken faktisk stammer,
udtales det co-op, fordi det er en forkortelse for en ko-operativ virksomhed,
hvad vi på dansk normalt kalder et andelsselskab. Andelstanken voksede fra
1880’erne i alle de dele af erhvervslivet, hvor landbruget eller
landbosamfundet havde kommercielle mellemværender med omverdenen. De mest
markante eksempler er forædlingen og afsætningen af animalske fedtprodukter
især til det engelske marked, smør og bacon, men også de danske landmænds eget
forbrug af daglivarer, foderstoffer mm. blev organiseret på andelsbasis i
brugsforeninger, som efterhånden forenede sig i FDB, en forening af danske
brugsforeninger grundlagt i 1896. FDB eksisterer stadig som
medlemsorganisation, men Coop blev for godt ti år siden udskilt som selvstændig
detailvirksomhed i et nordisk samarbejde.
Ejvind Oxe, født 1928, er selv opvokset som søn af
brugsuddeleren i Ryslinge på Fyn, den uofficielle hovedstad for den grundtvigsk
påvirkede andels-, frimenigheds- og højskolebevægelse, og han har en 40-årig
karriere i FDB bag sig, 1950-1990, netop det tidsrum, da den medlemsbårne
forbrugsorganisation udviklede sig til et moderne detailhandelskongolomerat.
Det kan meget let udlægges som en forfaldshistorie, altså hvordan de
oprindelige kooperative idealer blev forsømt til fordel for et knæfald for
markedet, men Oxe peger ikke fingre, men beskriver, hvordan organisationen
tilpassede sig nye markedsvilkår. For
andelstankens væsentligste vilkår har alle dage været netop markedsvilkårene. FDB har været afgørende for danskernes forbrugsmønster i det 20. århundrede. Magasinet Samvirke var i mange år det mest udbredte læsestof bland danske forbrugere. Lars Okholm, resultaterne fra FDB’s prøvekøkken og kostpyramiden har udstukket retningslinjer for vores spisevaner. HB, hovedstadens brugsforening, i 1973 sammenlagt med FDB, var pioner i indførelsen af selvbetjeningsprincippet. FDB markedsførte sine egne møbler, og havde indtil 1980erne egne produktionsvirksomheder inden for tobak, brød, kager, konfekture, sæbe, margarine og meget andet. Distribution og markedsføring var en anden styrkeposition. FDB lancerede en sammenstukken iberisk vin under navnet ”Palanza” i 1963, senere "Palanca". Den blev danskernes foretrukne vin. Allerede i 1966 nåede man 1 million liter. Palanca-eventyret sluttede i 1987. Da var der blevet solgt mere end 33 millioner flasker. FDB’s største betydning i nyeste tid er nok satsningen på økologi i Bjarne Møgelhøjs formandstid, 1983-1998.
I mere end 50 kapitler fortæller Oxe med hjælp fra tidligere medarbejdere og kollegaer om udviklingen i den del af danskernes dagligvareforbrug i anden halvdel af det 20. århundrede, som blev varetaget af FDB. Det gør han ganske fortrinligt. Bogen vil antagelig fortrinsvis interessere nuværende og tidligere medarbejdere i FDB, men eftersom forbruget af dagligvarer udgør en stor del af danskernes dagligdag, rummer den også en nøgle til forståelse af danskernes hverdag i det hele taget i dette så højst interessante århundrede.
(Kristeligt Dagblad 19. august 2013)
