Frederik Poulsen – Forsker, formidler og fortæller. Forlaget Orbis, 289 sider
Det er en interessant skikkelse, som i denne antologi
belyses fra mange sider. En gruppe af klassiske arkæologer og filologer mødtes
for nogle år siden til et seminar helliget mindet om filologen, arkæologen og
kunsthistorikeren Frederik Poulsen (1876-1950), og så besluttede de, at der var
så meget at sige om ham, at det var en udgivelse værdig. Det er der kommet en
flot, men også lidt ujævn bog ud af. Ikke alle bidrag holder niveau.
Poulsen var østjysk proprietærsøn, der studerede latin, græsk og tysk ved Københavns Universitet. Under studieophold i Tyskland vaktes hans interesse for arkæologien. I 1910 fik han ansættelse ved Ny Carlsberg Glyptotek, stiftet af brygger Carl Jacobsen, der døde i 1914. Hans søn Helge overtog sin fars livsværk, men var væsentlig mere reserveret, og derfor blev Poulsen hurtigt en ledende skikkelse på museet, fra 1926 med officiel titel af direktør. Han åbnede museet for omverdenen og blev kendt hertillands som stilsikker essayist og foredragsholder. Kristine Bülow Clausens bidrag om Poulsen som aviskronikør griber for alvor fat i Poulsens rolle som debattør, blandt andet i form af en højst interessant konflikt med den nationalkonservative litterat Harald Nielsen, der oven i købet – som Clausen spidsfindigt har iagttaget – var Poulsens fætters uægte søn og dermed også stedbror, idet fætteren giftede sig med Poulsens mor, der tidligt blev enke.
 |
| kilde: Det Kgl. Biblotek |
Parallelt med den udadvendte virksomhed var Poulsen forfatter
til en række videnskabelige værker på de europæiske hovedsprog, som gjorde ham
kendt internationalt som forsker. På den måde legemliggjorde han, hvad han
havde lært af sin professor på universitetet, den navnkundige filolog J.L.
Heiberg, at kun den sande videnskabsmand kan gøre forskningens resultater
tilgængelig for en videre kreds. Hans videnskabelige hovedværker gennemgås
grundigt i flere af bogens kapitler.
Trods sit flotte udstyr og mange spændende illustrationer
henvender bogen sig nok først og fremmest til dem, der i forvejen har en
interesse for og indsigt i den græske og romerske oldtids kunst og litteratur
og den videnskab og de institutioner, der beskæftiger sig med disse emner. Om
en egentlig biografi er der ikke tale. Vi erfarer kun en passant, at Poulsen
var gift og at der var børn i ægteskabet. Hans virke som skønlitterær forfatter
berøres kun sporadisk, og det selv om et af hans digte blev itonesat af Carl
Nielsen, mens Johannes V. Jensen skrev et digt til ham i anledning af hans 60
års fødselsdag. Så bogen efterlader både indtrykket af en overordentlig
grundighed og en mangel på fuldstændighed.
(Kristeligt Dagblad 22. maj 2024)
