Richard Jensen

Lars Halskov, Manden med de mange ansigter. Richard Jensen og den røde underverden, Politikens Forlag

Der er de seneste 10-15 år udkommet mange grundige biografier om fremtrædende kommunister: Mogens Fog, Carl Madsen, Børge Houmann, Hans Scherfig, Martin Andersen Nexø, Hans Kirk med flere. Det er interessant, for de er ikke kendte for deres politiske betydning. Danmarks Kommunistiske Parti var et randfænomen i dansk politik. Størst betydning fik det antagelig som primær drivkraft i modstandsbevægelsen fra sommeren 1941. Det interessante består ikke mindst i, hvordan et parti, der krævede fuldstændig underkastelse under de instrukser, der udgik fra Moskva og en undtagelsesfri ideologisk ensretning, kunne tiltrække så mange begavede, handlekraftige og selvstændigt tænkende mennesker, som man kunne finde på at skrive en biografi om? 

Hvis man stiller dette spørgsmål til Lars Halskov, bliver svaret, at Richard Jensen (1894-1974) voksede op under kummerlige vilkår, kom under børneforsorgen, var småkriminel, blev nærmest ved et tilfælde søfyrbøder og opdagede under Første Verdenskrig fagforeningens værdi for den lille mand. Derefter så han sig ikke tilbage. Han sluttede sig til den syndikalistiske, revolutionære bevægelse og blev formand for Søfyrbødernes Forbund som 25-årig i 1919, og kort tid efter blev han en del af det nydannede danske kommunistparti. 

Hovedparten af bogen skildrer en række dramatiske episoder i 1930erne og 1940erne, der ofte har at gøre med, hvordan europæiske konflikter også fandt vej til dansk grund, også nogle, som Jensen ret beset ikke havde meget gøre med, for eksempel drabet på en estisk kommunist, Johannes Eltermann, i et kolonihavehus på Amager i 1936 eller Arne Munch-Petersens forsvinden i Moskva i 1937. Lidt mere havde Jensen at gøre med den tyske kommunist Ernst Wollweber, der stod bag en række sabotager i hele Europa. I maj måned 1938 blev et skib, der var på vej til at blive leveret til et rederi, der havde stillet sig på Francos side i den spanske borgerkrig, bombesprængt i Frederikshavn. Richard Jensen blev siden dømt som meddelagtig, men han hævdede til sin død sin uskyld. Til gengæld pralede han med, at han havde stået bag et rederi, der smuglede våben til Francos modstandere.

Richard Jensen blev ekskluderet af DKP i 1940 på grund af uenighed om partilinjen. I 1941 endte han med at blive idømt 16 års fængsel for affæren i Frederikshavn. Han flygtede fra fængslet i september 1944 til Sverige. Efter krigen blev han benådet, men indgik ifølge Halskov i en række kriminelle aktiviteter, og han hjalp med at smugle våben til den unge stat Israel. Halskov er generelt grundig i sin research, men efter 1945 står han hvad angår dokumentation på lidt mere spekulativ grund, især hvad angår påstanden om samarbejdet med ”Edderkoppen”, sortbørshajen Svend Aage Hasselstrøm.

Lars Halskov vil gerne drage sin læser ind i de situationer, han beskriver: ”Luften den første dag i november 1919 var usædvanlig kold. På perronen i Korsør stod Richard Jensen og skuttede sig sammen med sømændenes formand Christian Borgland.” Det er indledningen til et langt afsnit om noget, der ikke skete, nemlig at Jensen ikke kom noget til i en i øvrigt meget alvorlig togulykke tæt på København. Tre sider går der med det. Hvis man er til reportagejournalistens ferme gengivelse af dramatiske begivenheder i traditionen efter Cavling, er man i godt selskab hos Halskov. Han kan sin metier. Men det sker på bekostning af fremdrift i teksten. Det er en omstændelig omgang at komme igennem knap de 500 sider. Bogen kunne uden tab af væsentlig indsigt i Richard Jensens liv have været væsentlig kortere. 

Richard Jensen er ikke nogen overset skikkelse i dansk historie. Det sørgede han selv for ved at udgive sine erindringer, og hans rolle har været grundigt undersøgt og ivrigt diskuteret af både historikere og journalister frem til i dag. Det er der en grund til, og af samme grund er denne bog læseværdig. Halskov inddrager for eksempel fortjenstfuldt britiske efterretningskilder. MI5 havde et dossier på Richard Jensen, som måske ikke føjer så megen substans til vores viden om ham, men det viser, i hvor høj grad Danmark var involveret i de ideologiske og magtpolitiske konflikter, der trak tråde på kryds og tværs af Europa og verden, og som blandt andet betød, at dansk politi samarbejdede med Gestapo, at en estisk mand blev myrdet i et kolonihavehus på Amager, og at en københavnsk søfyrbøder engagerede sig i den spanske borgerkrig.

(Kristeligt Dagblad 5. sept. 2024. Avisen valgte en anden rubrik.)