Farao. Magtens ansigt. Særudstilling, Ny Carlsberg
Glyptoteket, 12. okt. 2017-25. feb. 2018.
Ny Carlsberg Glyptotekets ægyptiske samlings nye særudstilling
er bygget op over en klar idé, at tegne et længdesnit af det ægyptiske samfund
for ca. 4000 år siden. Udstillingen er fokuseret og overskuelig med kun ca. 100
genstande.
Problemet med udstillinger, der er bygget over et stærkt
koncept, er ofte, at genstandene bliver sekundære rekvisitter i ideens
tjeneste. Styrken ved denne udstilling er, at genstandene får lov til at spille
hovedrollen uden at ideen går tabt. Det kan blandt andet lade sig gøre takket
være nogle flotte indlån fra The Metropolitan Museum of Art i New York, Museum
of Fine Arts i Boston, Universitetet i Leuven og Medelhavsmuseet i Stockholm. Udstillingens hovedstol kommer dog fra
Glyptotekets egen samling, suppleret med ting fra Nationalmuseet og Københavns
Universitet.
Anledningen til udstillingen er en opdagelse gjort af
museumsinspektør Tine Bagh. Hun fandt ud af, at et fragment af en statue i
Glyptotekets samling hørte sammen med et andet fragment i Boston. De er begge
dele af en statue af krokodilleguden Sobek, som stammer fra Amenemhat III’s
labyrint i Hawara. Delene blev imidlertid ikke forbundet af dem, der fandt dem,
og siden endte de i hver sin samling. Man kan nu for første gang siden oldtiden
se de to genstande forenet.
Amenemhat III (ca. 1855-1808 f.Kr.) tilhørte det 12. dynasti,
der stillede hovedparten af faraonerne i det mellemste rige (2055-1650 f.Kr.) i
oldtidens Ægypten. Denne periode er ikke så kendt som det ældste rige, hvorfra
vi har pyramiderne i Gizeh, eller det nye rige, hvorfra vi kender Tutankhamon,
Nefertiti eller Kleopatra.
Det er denne udstillings ærinde at vise samfundsopbygningen
i det mellemste rige fra top til bund. Man møder først faraonerne og deres
øverste embedsmænd i skikkelse af statuer. Det er også denne del af
udstillingen, der har givet den navn. Når man spørger, hvorfor netop
magthaverne har vores interesse, er svaret jo ikke mindst, at det interessante
ved dem er, at det er dem, der har magten. Man må formode, at portrætterne er
idealiserede med henblik på at gøre indtryk, udstråle magt, men det er faktisk
også, hvad de gør. Disse ansigter virker i nutiden med en kraft, der ikke er
slukket af de mellemliggende årtusinder.
Ægypterne arbejdede i et bredt repertoire af materialer. De
to fantastiske portrætter af Amenhemhat III, der flankerer indgangen til
udstillingen, er hugget i bjergarterne granodiorit og gråvakke, kan man læse i
det glimrende, overskuelige og velillustrerede katalog.
Et andet fantastisk portræt – hugget i gnejs – er det af Amenhemhats
forgænger, Sesostris III (1874-1855 f.Kr.) fremstillet som sfinks. Til
særudstillingen hører også et brudstykke af en såkaldt naos, et mandsstort skrin
i granit prydet med to kongelige figurer, som er blevet renset til lejligheden og
opstillet i museets permanente ægyptiske samling, som man ikke må glemme at
aflægge et besøg.
Magten har imidlertid ikke blot et ansigt, men også et hoved
og en krop, hvis man skal forfølge den metafor, der lægges op til. Som man
skrider frem i udstillingen, når man længere ned i samfundshierarkiet, først
til den kongelige embedsmand Gebu siddende i skrædderstilling (kataloget kan
ikke blive enig med sig selv, om han er hugget i diorit eller granit, men flot
er skulpturen). Blandt ægypterne, som de var flest, var det i sagens natur lidt
småt med monumentale statuer, men også her viser Glyptotekets egen samling sin
styrke med mange genstande, der repræsenterer de mere almindeligt forekommende
sider af livet i oldtidens Ægypten i første halvdel af det andet årtusinde før
Kristus. Det er f.eks. små figurgrupper fundet i mere jævne folks grave,
forestillende hverdagslige situationer. På den måde får man et længdesnit af
hele samfundet, men der er ingen tvivl om, hvem der er udstillingens stjerner.
Det er magtens ansigter.
(Kristeligt Dagblad 14. november 2017)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar