Denne bog er udkommet i anledning af folkehøjskolernes 175
års jubilæum, eller rettere Rødding Højskoles 175 års fødselsdag. Rødding var
nemlig ikke den første. Rødding var
pendant til en tilsvarende, men noget mere ukendt tysk højere skole for bønder,
der var blevet stiftet af C.F.H. Klenze i Rendsborg i 1842, da hertugdømmerne
endnu hørte til den danske konges riger og lande. Endnu mere ukendt er det, at
der i Sundbylille ved Frederikssund på Sjælland allerede fra 1841 blev drevet
en højere bondeskole.
Når det alligevel giver mening at vælge Rødding som
udgangspunkt for bondehøjskolernes historie, skyldes det at nogle af de ældre
forsøg ikke kan udvise samme institutionelle styrke og kontinuitet som Rødding.
Dertil kommer, at Rødding var et af de centrale omdrejningspunkter i den
nationale kamp i hertugdømmerne og derfor med en større selvfølge har skrevet
sig ind i danmarkshistorien. Da Slesvig blev afstået sammen med Holsten i 1864,
flyttede højskolen til Askov umiddelbart nord for Kongeåen, og Askov Højskole
blev siden et flagskib i højskolebevægelsen.Netop spørgsmålet om, hvor vidt man kan tale om højskolebevægelsen i bestemt form ental, står som et af de centrale i Ove Korsgaards fortættede introduktion til højskolens idéhistorie. Der findes måske en idé om, at der er en samlende idé bag højskolerne, men skolerne har altid været forskellige og haft forskellige udformninger. Han peger naturligvis på Grundtvig som en vigtig inspirationskilde, men fremhæver også Kresten Kold, Rasmus Sørensen og Christian Flor som vigtige og ligeværdige pionerer i bevægelsens første generation.
Korsgaard balancerer i sin gennemgang fint mellem behovet
for at kondensere stoffet og nødvendigheden af at bevare blikket for
forskelligheden og variationerne i højskolebevægelsen gennem hele historien.
Han inddeler udviklingen i pionerfasen fra 1844, den nationale vækkelse fra
1864, den demokratiske vækkelse fra 1940, ungdomsoprørets vækkelse fra 1968
frem til nutiden, hvor det bliver lidt vanskeligere at sætte overskrift på,
hvad der sker andet end at udviklingen stadig peger i mange forskellige
retninger. Højskolerne i dag dyrker mange forskellige faglige profiler med vægt
på både idræt, sport, dans, musik, professionsrettede, intellektuelle og
kreative fag. Diskussionen om, hvad der er ”rigtig højskole” er heldigvis fortsat
levende. Til fælles har skolerne i dag, at de bygger på eksamensfrihed, altså elevernes
lyst til at lære og erfare, lærernes lyst til at undervise og oplyse og ikke
samfundets behov for at forme og danne unge mennesker til formål, som de ikke
selv har defineret.
Der er altid indvendinger at gøre mod en så håndfast
periodisering, som Korsgaard foretager, for de enkelte historiske tilfælde og
tildragelser passer sjældent ind i skemaer, men på den anden side kan man som
læser nyde godt af Korsgaards velkendte overblik og evne til systematisering uden
at fortabe retten til at danne sig sin egen mening.
 |
| Den højere bondeskole i Sundbylille, der ikke omtales i Korsgaards bog, blev stiftet i 1841 som forsøgsordning under student, siden cand.phil. Callesens ledelse. Motivet var det samme som i Rendsborg og Rødding, nemlig at forbedre bøndernes forudsætning for deltagelse i det politiske liv. Som det ses af denne avisomtale var det en eksamensskole, og den var for den lokale, konfirmerede ungdom. I efteråret 1844 fik skolen sin egen bygning, men sluttede sin virksomhed allerede i 1849. (Se P. Petersen, "Hjørlunde Sognebogsamling og den højere Bondeskole i Sundbylille" i Fra Frederiksborg Amt, 1910, s. 17-36) |
Der er udgået inspiration fra den danske højskolebevægelse til hele verden, og Korsgaard gennemgår kort nogle eksempler, hvoraf ikke mindst Fjernøsten er interessant. Tokai-universiteterne i Japan er inspireret af Grundtvig, og i de seneste år har interessen for den danske folkehøjskole været stigende i Sydkorea. Det forhold, at Korsgaards bog udkommer i en parallel dansk-engelsk udgave er også et vidnesbyrd om, at der er en international nysgerrighed efter, hvordan vi har indrettet uddannelsessystemet i Danmark.
(Kristeligt Dagblad 29. maj 2019 på nettet, papiravisen 4. juni. )
 |
| Den forhenværende højere bondeskole i Sundbylille i dag (eget foto) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar