A.P. Møller

 DR TV

Dynastiet Mærsk

Der er to historier om A.P. Møller, en blå og en rød version. Den blå handler om den visionære forretningsmand, der så muligheder, hvor andre så begrænsninger. Det er historien om mæcenen og patrioten, der bidrog til fædrelandets forsvar og velstandens vækst. Den anden historie handler om en egenrådig patriark, en udemokratisk, opportunistisk kapitalist, der tjente styrtende på at sælge våben til Nazityskland.

DR tegner i udgangspunktet et sympatisk portræt af den gamle skibsreder. Han skildres som en kærlig, nærmest krammelig familiefar og en samvittighedsfuld, men også dristig forretningsmand. Hele serien om ”Dynastiet Mærsk” udspiller sig fra omkring 1920 til afslutningen af 2. Verdenskrig. A.P. Møllers virke under 1. Verdenskrigs volatile vilkår lades ude af betragtning. I den forstand er første afsnits undertitel (”Begyndelsen”) misvisende, for dynastiet havde han på dette tidspunkt for længst grundlagt sammen med sin far.

DR har brugt kunstig intelligens til at skabe
de historiske omgivelser.

DR's mangeårige dramachef Ingolf Gabold gennemførte systematiske segmentanalyser af seerne, fordi han mente, at der populært sagt skulle være noget for både de røde og de blå. Denne strategi skabte store succeser som for eksempel 'Borgen' (2010-2013). Siden mistede DR igen pejlingen og gjorde sig sårbar for kritik, senest med ”Grønlands hvide guld” (februar 2025), der blev beskyldt for at være et usagligt partsindlæg.

Med serien om A.P. Møller er det tydeligt, at DR på et års tid har ændret kurs. Nogle vil antagelig fortolke den som en vending i retning af en blå tolkning, fordi der gives et så positivt billede af Møller. Men samtidig lægges der vægt på skyggesiden af hans virksomhed, engagementet i Højgaard-kredsen, aktieposten i Riffelsyndikatet og hans hårde modstand mod fagforeninger og deres krav.

Ved at lægge vægt på paradokserne åbnes historien for fortolkning. Han afskyede kommunister, men respekterede sin medarbejdere, høj som lav. Hans accept af, at Riffelsyndikatet leverede til tyskerne, var også et forsvar mod, at tyskerne overtog produktionen. At han brugte mange af sine penge på at støtte Den danske Brigade i Sverige kan fortolkes som uegennyttig fædrelandskærlighed – eller måske som aflad? Netop i præsentationen af historiens kompleksitet opstår forståelsen. De medvirkende eksperter er gode til at understøtte denne tilgang.

Historien er fængende fortalt med dramatisk nerve og en menneskeliggørelse af hovedpersonerne. Interessant er inddragelsen af Mærsk McKinney Møllers bror, Hans, der døde som ung. Han var oprindeligt udset til at videreføre firmaet. Den unge Mærsk blev derfor lige så meget sin brors som sin fars arving.

Der er brugt kunstig intelligens til at supplere scenografien, og den halter lidt sine steder. Dialogen bærer præg af manuskriptforfatternes manglende fortrolighed med datidens sprogtone og omgangsformer. Mærsk var for eksempel som gymnasiast forelsket i sin klassekammerat Emma, og de var selvfølgelig dus. Da de mødes igen ti år senere, er de helt uden forklaring blevet Des.

HM Christian X i Tom Jensens skikkelse

Især de yngre skuespillere mangler sprogligt gehør, så de for eksempel ikke kan høre forskel på udtalen af talordet ’ti’ og konjunktionen ’thi’. Men det meste hænger på manuskriptet. Påfaldende er den hyppige anvendelse af de anglicismer, der er indgået i det danske sprog i det seneste slægtled. Møder aftales ikke. De ”sættes op”. Aftaler indgås ikke. De ”lukkes”. Da Mærsks søster beder sin bror om at blande sig uden om, siger hun, at ”det ikke er din forretning” (”None of your business”). Nu må man sige om familien Møller, at den var meget angelsaksisk orienteret, men det er næppe det, der forsøges antydet. Det er antagelig bare tankeløshed fra manuskriptforfatterens hånd. Det er nok også årsagen til, at ordet ”regneark” ikke er blevet luget ud af manuskriptet. Det kom først ind i det danske sprog med computeren i 1980erne.

(www.k.dk 29. dec. 2025)