John T. Lauridsen, Tidsbilleder.
Danmark i Hitlers Europa, Gyldendal
Fra Berlingske Tidendes omfattende fotoarkiv har John
T. Lauridsen i samarbejde med Jan Jæger udvalgt en række især reportagefotos
fra krigens tid, tematisk opdelt i en overordnet kronologisk ramme, der rækker
fra de dansk-tyske relationer i 1930erne til befrielsessommeren 1945. Bogens
undertitel snyder lidt. Der er ikke mange billeder fra resten af Europa. Der er
til gengæld en rigdom af billeder af danskernes hverdag, som den fandt sin gang
i arbejde og fritid og af de krigsbegivenheder, der efterhånden indtraf med
stadig større hyppighed på dansk grund.
Bogen er i en enkel og uprætentiøs
opsætning. Lauridsens kondenserede og klare billedtekster er sagligt analytiske
med en udpræget sans for kompleksiteten i de spørgsmål, han tager op.
Danskernes forbrug blev omlagt som følge af krigen.
Udenlandske importvarer, f.eks. vin og tobak, blev erstattet af hjemlige
produkter. Forbruget af kød faldt. Manglen på kul og olie blev mærkbar, og
cyklen fik en stærk renæssance som transportmiddel, hvis det da var til at
opdrive dæk og slanger. Tyskernes efterspørgsel efter dansk arbejdskraft og de
store civile danske og militære tyske anlægsarbejder fjernede arbejdsløsheden
uden at fjerne den materielle armod, der også fandtes.
Som flænger i hverdagen
trådte krigen mange danskere på nært hold. Den 4. juli 1944 skete der f.eks. i
et tysk ammunitionsdepot på Aarhus Havn en stor eksplosion, der kostede 38
danskere og et ukendt antal tyskere livet og sårede 250. Der var tale om en
ulykke, der skyldtes skødesløshed i håndteringen af nogle miner, men tyskerne
var ikke meget for at indrømme fejlen, og officielt betegnede de det som en
kommunistisk sabotageaktion, og det var også hvad aviserne skrev. Det kunne
lade sig gøre, fordi tyskerne kontrollerede den danske presse gennem
Udenrigsministeriets pressebureau. Mens den danske presse i mange tilfælde fik
forbud mod at omtale sabotageaktioner, så tyskerne altså i dette tilfælde en
fordel i at udlægge begivenheden som sabotage over for offentligheden.
Danskernes tillid til den censurerede presses pålidelighed var imidlertid så
lav, at ingen troede på den version af historien. Danskerne tyede til BBC’s
udsendelser på dansk, svensk radio eller de illegale blade.
Mod slutningen
af krigen bombede briterne tyske mål i de store danske byer også med civile tab
til følge. Sabotageaktioner, likvideringer og clearingmord steg i antal i de
sidste måneder op mod befrielsen. Fra øst kom en kvart million flygtninge.
Berlingskes fotografer dokumenterede det hele. Desværre er langt fra alle billeder med angivelse af ophavsmand. Bogens første billede forestiller f.eks. en mand, der stikker hovedet op fra et beskyttelsesrum på Kongens Nytorv i København. Det har betydelig lighed med et taget af Politikens kendte fotograf Erik Petersen, Berlingskes billedarkiv har måske ikke helt styr på butikken? Hvorom alting er, rummer det en skatkiste af dokumentarisk materiale. Mange af bogens billeder vil være ukendte for selv gode kendere af Besættelsestidens historie.
(Kristeligt Dagblad 26. maj 2015)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar