Byhistorie set gennem et skydeskår

Bjørn Westerbeek Dahl og Erik Housted: Fredericia Fæstnings Historie, bd. 1-3. Ialt 684 sider. Samlet pris: 498 kroner. Udgivet af Landskomitéen til renovering af Fredericia vold og Lokalhistorisk Forlag, Fredericia.

Fredericia er antagelig den eneste købstad, der bruger en krigshandling som anledning til at holde byfest. Det sker på årsdagen for et af de væsentligste slag i Første Slesvigske Krig 1848-50.

Sommeren 1849 var byen blevet belejret af de slesvig-holstenske styrker. Imidlertid lykkedes det ved en dristig manøvre at skaffe betydelig forstærkning fra søsiden, og ved det berømte udfald den 6. juli tilføjedes fjenden et drabeligt nederlag, som stadig fejres med optog og andre festligheder.

Efterhånden er mindet om de slesvigske krige svundet hen til at være blot historisk lærdom. Engang var krigen mod de træske tyskere en hovedhjørnesten i tilblivelsen af den danske nationale selvbevidsthed, og man sang uden blusel om det blod, der blev ofret på fædrelandets alter.

I dag lader den tids nationale hymner sig vanskeligt afsynge uden en eller anden form for ironisk distance. Vi kan på mange måder prise os lykkelige over den lange fred, der har bevirket, at vi ikke har haft brug for at sætte ord på det at dø for en sag. Problemet bliver tydeligt, når vi får krigen ind på livet igen og skal finde mening i det forhold, at unge mennesker i de væbnede styrker må lade livet.

Men i Fredericia husker man historiens tapre landsoldater, og det militære er mere nærværende end så mange andre steder. Byen er en af de få tilbageværende garnisonsbyer, men først og fremmest er den domineret af sit gamle voldanlæg, som nu har fået sin historie omhyggeligt og professionelt beskrevet.

Housted og Westerbeek Dahl fortæller kyndigt og detaljeret om fæstningens tilblivelse, udvikling og brug. De fortaber sig ikke ugerne i militærtekniske detaljer, men den læge læser kan sagtens følge med.

Fredericia blev grundlagt som fæstning i 1650 af Frederik III på en odde i Lillebælt. Selve landbefæstningen er opført langs et kvart cirkelslag. Der er dog ikke tale om en simpel vold, men et komplekst anlæg opbygget efter et sammensat geometrisk princip, der altid tillader forsvarerne at beskyde en hvilken som helst angriber, samtidig med at der opnås optimal beskyttelse mod fjendtlig beskydning.

Da feltkanonerne for alvor blev effektive i det 16. og 17. århundrede, ændrede de belejrings- og dermed forsvarsteknologien radikalt. Murværk af selv den sværeste kaliber kan i længden ikke modstå beskydning med tunge metalkugler. Den klassiske middelalderborg med sine lodrette mure, vindebro og krenelerede vægtergange var blevet forældet.

Den nye forsvarsteknologi blev især udviklet i Nederlandene, hvor dens væsentligste ingrediens findes rigeligt for hånden: almindelig jord. En jordvold beskytter med sin bløde eftergivenhed meget bedre imod kanonkugler end sten eller tegl. Det var da også nederlandske ingeniører, der stod for tegningerne, da de danske konger i det 17. århundrede opbyggede et forsvar mod ikke mindst den svenske arvefjende. Store dele af Københavns volde, som stod for Karl X's storm mod byen i 1659, er bevaret. Sammen med Kastellet er de antagelig en af byens mest oversete turistattraktioner.

Også omkring Kronborg kan man beundre de velbevarede volde. Man behøver dog ikke tage til Sjælland for at se eksempler på denne type forsvarsværker. Ud over Fredericia har Landskrona i Skåne, Nyborg på Fyn og Hals ved Limfjordens østlige munding bevaret væsentlige dele af voldanlæg fra denne tid.

Formålet med Fredericias befæstning var at beskytte overgangen fra Fyn til Jylland. For at tiltrække borgere, så der af fæstningen også kunne blive en by, tilbød kongen vidtstrakte privilegier. Mest kendt er nok den religionsfrihed, der gav muligheder for både jøder, katolikker og reformerte at slå sig ned her.

Fredericia har været indtaget af fjender flere gange, både af svenskerne 1657, af preusserne i 1848 og østrigerne i 1864. Men dens stolteste øjeblik var, da dens belejring blev brudt i juli 1849. Navne som Devantier, Honoré og Dupont, som er opført i borgerbevæbningens vagtplaner, vidner om, at byen endnu dengang var domineret af efterkommere af de franske huguenotter.

Fredericia blev først nedlagt som fæstning i 1909, og voldanlægget omdannet til park. Den inviterer til picnic og romantiske spadsereture, der ikke bringer tankerne i nærheden af den brutale virkelighed, der var årsagen til voldenes tilblivelse. Disse tre flot tilrettelagte bind minder om, hvad meningen oprindeligt var, og forfatterne giver et dybdegående indblik i forsvar og krigsførelse i de sidste 350 år, og de viser, at emnet har langt mere end lokalhistorisk interesse. Den fornemme billedredaktion tjener i høj grad til at anskueliggøre emnet.

(Kristeligt Dagblad 25. juni 2010)