Marita Akhøj Nielsen ( red.): Det fremmede som historisk drivkraft. Danmark efter 1742. Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 70-års-fødselsdagen den 16. april 2010. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. 263 sider illustreret. 400 kr
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, grundlagt 1742, har udgivet denne antologi om den udenlandske påvirkning af dansk kultur, natur og videnskab gennem 250 år som festskrift i anledning af H. M. Dronningens 70-årsdag. Redaktøren tager i sin indledning Dronningens egne nytårstaler som udgangspunkt for at betragte det fremmede med åbenhed. Redaktøren undlader dog at bemærke, at Dronningen i de seneste ti år faktisk har gennemgået en udvikling i retning af et mere skeptisk syn på fremmed kulturpåvirkning.
Den berømte passage fra 1984 om de " dumsmarte bemærkninger" har hun selv i et senere interview afskrevet som ' rablende naiv'. Dronningen er i dette spørgsmål antagelig som de fleste andre danskere påvirket af den kulturkamp, som blev indvarslet efter regeringsskiftet i 2001. Problemet er, at det er forbavsende vanskeligt at ytre sig om Danmark og det fremmede uden at falde eller blive skubbet i den ene af de to skyttegrave, der er under konstant uddybning. Konkret og saglig uenighed tabes hurtigt af syne til fordel for gensidige beskyldninger om hhv. "halalhippie-naivitet" og "højreradikalt fremmedhaderi".
Hvis der er en institution, der kan løse opgaven at hæve sig over den hakkelse, der skæres i døgnets rejsestald, må det være Videnskabernes Selskab. Selskabet er enestående, fordi det er sammensat af fremragende repræsentanter for alle grene af videnskaberne. Det er internationalt, fordi man på det niveau, hvor medlemmerne bevæger sig, med største selvfølge har hele verden som samarbejdspartner. Det er dansk, fordi arbejdssproget er dansk. Det er et af de få steder, hvor især naturvidenskabsfolk ytrer sig på modersmålet. Denne antologi er fremragende alene af den grund, at den er skrevet med en sproglig omhu, som er sjælden, men som vil glæde festskriftets årsag, som selv er en omhyggelig sprogbruger og af samme årsag har modtaget modersmålsprisen.
Hvorfor bruge fremmedord, når der nu faktisk findes hjemlige? I Lotte M. Larsens og Henning Sørensens spændende bidrag om Grønlands geologi lærer vi om stensmelte ( magma) og i Henrik Breuning-Madsens charmerende tørre artikel om drænrør hedder det naturligvis kultveilte og ikke CO2. Meget spændende er diskussionen, om naturen også kan være national. Findes der en fauna eller flora danica? Invasive arter, som Ib Friis, Tom Fenchel og Henrik Enghoff hver har skrevet om, er defineret ved at være skadelige for hjemmehørende arter. Det gælder f. eks. fyrmesterens kat på Stephen Island ( New Zealand), der med Enghoffs ord på " få måneder ene kat udryddede øens endemiske gærdesmutteart" Miner-møl, der skader kastanjetræer, er ikke en invasiv art, fordi kastanjetræet teknisk set ikke er hjemmehørende.
Det er igen et definitionsspørgsmål, for hvor hjemligt føles det ikke i forårstiden at se hestekastanjerne blomstre, og hvor trist er det ikke at se de samme træer få brunt løv allerede i juli? Et andet meget omtalt skadedyr er den såkaldte " dræbergople". Fenchel kan berette, at hvor den er kommet frem, har også en anden art bredt sig, som æder den skadelige gople.
Endvidere er der indrømmet plads til et korresponderende medlems, Heinrich W. Schwab, bidrag på tysk om Kunzens opera " Holger Danske", der blandt andet forklarer, hvorfor Livgardens Musikkorps i virkeligheden spiller tyrkisk musik. Instrumenteringen har sit forbillede hos de osmanniske janitsharer.
Det måske i kulturkampens perspektiv vigtigste bidrag til antologien er af professor i psykologi, Gretty M. Mirdal. Hun er selv indvandret fra Tyrkiet og har beskæftiget sig med multikulturalismen som socialt og psykologisk fænomen, og favner både det bekymrende og det berigende ved globaliseringens konsekvenser. At blive stillet over for andre måder at leve på, selv om man ikke bryder sig om dem, skriver hun, giver anledning til re-fleksion over både de fremmedes og ens egne værdier. " Man får mulighed for at forholde sig til, hvad der med fordel vil kunne ændres, og hvad der er ufravigelige idealer." Den danske idyl er måske brudt, men det er sket til fordel for et mere sandfærdigt virkelighedssyn.
Bogens grafiske gestaltning ved Mette og Eric Mourier, illustrationernes og papirets kvalitet understreger helhedsindtrykket af en nobel udgivelse, der vil bidrage til enhver læsers almene dannelse.
(Grænsen 18. juni 2010)
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar