Per Dalgård: Putin og Ruslands ukontrollable demokrati. 207 sider. 249 kroner. Informations Forlag.
Dagbladet Informations mangeårige korrespondent Per Dalgård giver i denne lille bog sit syn på Rusland efter Berlinmurens fald og ikke mindst på landets stærke mand gennem mere end 10 år, Vladimir Putin, som Dalgård vurderer mere positivt end de fleste.
Dalgård ser Putin som et led i den fornyelse og modernisering af det russiske samfund, der begyndte med Gorbatjov. Den egentlige helt er for Dalgård dog Boris Jeltsin, der mere end sin forgænger brød med den sovjetiske fortid. Jeltsin latterliggøres gerne for sin drikfældighed, men Dalgård retter sit blik mod hans politiske resultater. Særligt fremstår den fredelige opløsning af Sovjetunionen i 1991 som et ideal.
Det var Jeltsin, der i 1999 udnævnte Putin til premierminister og dermed skabte grundlaget for et styre, der varer ved endnu. Putin blev valgt til præsident i 2000, men eftersom en præsident kun kan sidde i to valgperioder i træk, sørgede han for, at hans egen ministerpræsident, Dmitrij Medvedev, blev præsident i 2008, hvorefter planen er, at Putin kan sætte sig på præsidentposten ved det kommende valg den 4.marts.
Dalgård lægger ikke skjul på Putins negative sider. Putin er centralist, han vil gerne kontrollere pressen, og han er ikke bange for at opbygge sit macho-image ved at bruge rå magt. Især tjetjenerne har måttet tjene som prygelknabe i den anledning. Ethvert forsøg på at hævde tjetjensk selvstændighed bliver fortolket som terrorisme i Moskva. Dt indebar også en alvorlig afkøling af de dansk-russiske diplomatiske forbindelser, da København var vært for en tjetjensk konference i 2002.
Rusland har meget alvorlige problemer med korruption, social forarmelse, faldende befolkningstal og meget mere, men Putin har også skaffet russerne stabilitet og vækst finansieret af landets store eksport af gas og olie.
Spørgsmålet er, om Putins " kontrollerede demokrati" fortsat giver russerne så mange fordele, at de er villige til at acceptere de indskrænkninger i de borgerlige rettigheder, som putinismen også indebærer? Parlamentsvalget sidste år gik Putin imod, og noget tyder på, at præsidentvalget i år ikke bliver så forudsigeligt, som det har været hidtil. Putins magt er udfordret, men sandsynligvis ikke undergravet.
Medvedev er tydeligvis mere liberalt sindet end Putin, men det er Dalgårds vurdering, at han ikke har opbygget en magtbase, der er stærk nok til at udfordre Putin endnu. vis formålet med denne bog er at give en introduktion til det moderne Rusland, lader den sin læser i stikken. Der mangler en egentlig introduktion til det russiske samfund, forfatningen og hovedtrækkene i udviklingen siden Sovjetunionens opløsning.
Hvad er de demografiske og økonomiske nøgletal? Hvad er egentlig det statsretlige forhold mellem præsident og regeringschef? Hvorfor er det russiske præsidentembede så magtfuldt? Hvad er forholdet mellem de oligarker, der blev rige på privatiseringen af den russiske industri, og de politikere, der tillod det at ske? En del af problemet er, at Dalgård ikke har omsat de journalistiske genrer, der fungerer fint i et dagblad, til bogens format. Han citerer meget flittigt fra egne interview og reportager men formår ikke at binde dem sammen til andet end et kludetæppe af stemninger og indtryk fra dette store land.
(29. feb. 2012)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar