Bjarne Dahlin Nielsen: Bella og alle de andre – radio- og tv-fabrikker i Danmark 1925-1975. Glumsø Bogtrykkeri, 256 sider, 325 kroner. Bogen bestilles via www.gbtryk.dk/
Det er tydeligt, at forfatteren er amatør som forfatter betragtet, og bogens layout er heller ikke for sexet, men det har man allerede tilgivet ham efter et par sider, for hele værket ånder af en kolossal viden, entusiasme og kærlighed til radioteknik.
Bogen behandler i alfabetisk orden de 59 mærker og 32 fabrikanter af radio- og tv-apparater, der er blevet produceret på dansk grund i det 20. århundrede. Dahlin Nielsen, der gennem mange år var faglærer på teknisk skole i Ringsted, er optaget af personerne bag, udviklingsarbejdet, de tekniske detaljer, prissætning og markedsføring mere end af den kulturelle og økonomiske kontekst. Illustrationerne – mest hentet fra markedsføringsmateriale – er simpelthen overvældende alene i mængde.
Det er stilhistorie, reklamehistorie, kulturhistorie. Mærkerne og produktnavnene klinger af en lidt altmodisch modernisme: Renodyn, Oxytron, Telavox Junior, Sonofon Bikini, og hvad siger De til et 17 tommer Neutrofon-tv-apparat med fjernbetjening (dog ikke trådløs) fra 1954, hvabehar?
Ikke uden grund har Dahlin Nielsen været konsulent på DR’s ’Krøniken’, for den fiktive fabrik Bella er for så vidt typisk. Den kunne i mange år trives på et beskyttet marked.
Introduktionen af fjernsynet i 1950’erne betød endnu mere vækst, men den nationale og internationale konkurrence voksede sammen med udviklings- og investeringsomkostningerne. Antallet af producerede fjernsyn kulminerede allerede omkring 1960 med en kvart million enheder fordelt på en halv snes fabrikker. Kun tre af dem overlevede længe nok til at producere farvefjernsyn.
Efter 1974 var der kun B&O tilbage. Som vinder af krigen har B&O fået lov til at tegne historien, og virksomheden har ikke været sen til at fremhæve egne fortjenester, men denne bog viser, at så meget anderledes var denne fabrik nu ikke. Der fandtes andre, der kunne meget af det samme både angående design og teknik.
Det er ganske typisk, at denne værdifulde dokumentation af et stykke væsentlig industrikulturhistorie er blevet til på privat initiativ og for private midler. Den officielle interesse for teknologihistorie er svag, selv i industrikulturens år 2007.
Entusiaster vil f.eks. vide, at Danmarks Radios berømte langbølgesender i Kalundborg fra 1927 er ved at blive lukket og pillet ned, og den lokale ligegyldighed med dette enestående stykke teknologihistorie er nærmest altomfattende. Man er nu i fuld gang med at forpasse en enestående chance for at etablere et radiomuseum på stedet.
(Politiken 22. dec. 2007)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar