Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård, Verdenskrigens danske billeder, Gyldendal
Den historiske interesse for Første Verdenskrig har været støt stigende gennem de seneste år. Det har noget at gøre med, at krigen markerede et afgørende skel mellem en ny tid og verden af i går. For den umiddelbare forståelse af krigens udfald må man vide, at det var Tyskland, der tabte, men for en fortolkende erindring er det afgørende, at det var en form for fælleseuropæisk uskyld, der gik tabt. Der er i forståelsen af det tabte en nøgle til forståelsen af, hvad Europa blev til derefter.
Krigen var imidlertid ikke blot en abstrakt overgang fra det ene til det andet. Den var så konkret, som krige nu er, et kompleks af liv og død, begejstring og fornedrelse, teknologi og kammeratskab, blod og stål. Af de mange millioner, der deltog i krigen, var adskillige tusinde danske.
De kom for langt størstedelens vedkommende fra det danske mindretal i Slesvig, der frem til 1920 sorterede under Preussen og dermed det tyske kejserrige. Denne bog rummer godt 100 fotografier optaget eller samlet af danske deltagere i krigen og stammer fra arkiver og privatsamlinger i Sønderjylland. De har med enkelte undtagelser aldrig været offentliggjort før.
Det typiske billede fra Første Verdenskrig stammer fra en fugtig skyttegrav på Vestfronten, men krigen var også meget andet end en stillingskrig, og den blev udkæmpet på flere fronter og på alle årstider, og mange gjorde tjeneste andre steder end i de forreste linjer.
Selvom den fotografiske teknik i begyndelsen af det 20. århundrede havde udviklet sig, så det faktisk var både økonomisk og teknisk muligt at tage snapshots, findes der meget få optagelser af kampe ved fronten. De fleste fotogra-fiske gengivelser af kampe, der kendes, stammer fra øvelser eller rekonstruktioner.
På museet på Sønderborg Slot findes imidlertid et foto af en engelsk artilleribeskydning ved Mons i Belgien fra august 1914. Det er sløret og uskarpt, men ikke desto mindre ret enestående, for der findes ganske enkelt ikke mange tilsvarende dokumentationer af kamphandlinger hverken i danske eller europæiske samlinger.
Min personlige favorit blandt billederne er dog et helt udramatisk fotografidet indre af en luftskibshangar i Tønder, hvor der fandtes en stor base for zeppelinere. Hangaren var 42 meter høj, 72 meter bred og 243 meter lang, altså omtrent det største uopdelte rum under tag i det, der nu er Danmark, nogensinde.
Det er billederne, der bærer denne bog. Billedteksterne er saglige og informative, næsten nørdede i deres omhu for detaljen. Der lefles ikke for læseren med vidtløftige betragtninger om Europas sjæl eller tomme spekulationer om historiens gang. Forfatterne har først og fremmest sat sig for at redegøre så godt som muligt for fotografi-ernes motiver. Det er gjort med betydelig snilde og sagkundskab.
Det er et almindeligt problem i de fleste billedsamlinger, at fotografiernes oprindelige ophavsmænd glemmer at notere, hvad og hvem billederne forestiller og hvornår de er taget. For eftertiden repræsenterer sådanne billeder kun død viden: anonyme mennesker, et ukendt sted, i en ukendt sammenhæng. Billederne kommer først til live, når der kan sættes navne, sted og tidspunkt på dem. Dette er en påmindelse til alle, der efterlader sig billedsamlinger.
Men selv der, hvor billederne er ukommenterede, kan dygtige historikere som Christensen og Nørregård rekonstruere noget af sammenhængen. Der er gjort et meget stort og samvittighedsfuldt arbejde for at finde ud af, hvad billederne forestiller, helt ned til de mest detaljerede oplysninger om skytsets kaliber, hestenes fodertilstand og uniformernes ærmeopslag.
En detalje som skægvækst er for eksempel af betydning for et fotografis datering, for i krigens første år var det almindeligt, at soldater lagde sig skæg til, men det blev forbudt, da giftgassen blev introduceret som våben, for gasmaskerne sluttede mere tæt på et glatraget ansigt.
Det er sådanne detaljer, der løfter denne bog. For ganske vist var Første Verdenskrig en brudflade mellem to historiske epoker, men den var også for den enkelte krigsdeltager et konkret hændelsesforløb i al sin voldsomhed og trivialitet.
Var man indkaldt til et trænregiment på Østfronten, var man optaget af sine trækdyrs trivsel, fjendens langtrækkende artilleri og vejenes beskaffenhed, og var man ved marinen, frygtede man ubådsangreb, samtidig med at man bekymrede sig om, hvorvidt man havde tilstrækkelige forsyninger af cigaretter. Det er en dokumentation af krigens mangfoldighed.
(22. nov. 2012)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar