Den smukke silo

Henrik Harnow, Rene S. Christensen og Gitte Haastrup: Industrisamfundets havne 1840-1970. Fotos af Flemming Wedell. Kulturarvsstyrelsen, 352 sider, 298 kroner.

       

De moderne industrielle havneanlæg er resultatet af udsøgt raffineret bygningskunst. De skal tilvejebringe en gnidningsløs udveksling af store mængder råstoffer, varer og mennesker, samtidig med at de er udsat for nogle af naturens stærkeste kræfter og enorme mekaniske påvirkninger fra de daglige aktiviteter.

For lægmænd er havnen noget, der blot er der, men hvis anlæggene ikke vedligeholdes løbende, vil en havn på få år miste sin funktionsduelighed og opløses i sine naturlige bestanddele - medmindre man som bornholmerne kan hugge sin havn direkte i grundfjeldet. Det er denne forgængelighed, der gør det meget påtrængende for Kulturarvsstyrelsen at bekymre sig for havneanlæggene. Overladt til sig selv, tilfældighederne, udviklingen eller kombinationer heraf forsvinder de, og det er en indlysende skam.

Oplysning er vejen, og oplyst er, hvad man bliver af dette pragtværk. Industrihavnenes blomstringstid i anden halvdel af det 19. og første halvdel af det 20. århundrede gennemgås med forskellige typer af havne som eksempler: Københavns Frihavn, Århus Havn, Danmarks eneste dokhavn i Esbjerg, åhavnen i Næstved, kanalhavnen i Odense, sundhavnen i Svendborg og ladepladsen i Faxe.

Bogen åbner læserens øjne og bevidsthed. Den giver en rigdom af begreber, systematiske forklaringer og historisk dybde. De velskrevne tekster forholder sig meget sagligt og prisværdigt kortfattet til emnet. Der er fine noter og et godt register. Tak. Illustrationerne er noget af det bedste, der er set for et kulturhistorisk værk. Udsøgte kort, grafer og gamle billeder er hentet fra mange kilder i en god gengivelse.

Flemming Wedell har til bogen gennemfotograferet danske industrihavne på en måde, der har fået mig til at genoverveje min brug af ordet 'betonsilo' som arkitektonisk skældsord.

Wedell fanger i de bedste billeder skønheden i det, man typisk ville have afskrevet som ren industriel funktionalisme, der spærrer for den gode udsigt.

Her finder man skønne kraner, stolte toldbygninger, grafiske jernbanespor, elegante færgelejer og smagfulde granitbelægninger.

Man får indsigt i pullertens typologi, pakhusenes majestæt, spunsvæggenes anatomi, kajmurenes og bolværkernes styrke og skrøbelighed.

Dermed er det egentlige formål med bogen tjent på fornemste vis, for Kulturarvsstyrelsen leverer et meget overbevisende argument for bevarelsen af de havne, der endnu ikke er tømt for funktioner og fyldt op med halvmondæne pensionskassebyggerier til den højere middelklasse, der er villig til at betale en formue for at kunne skimte en smule saltvand fra stuevinduet.

Havnene i Nyborg og Svendborg er gode eksempler på, hvordan havneområder kan forvaltes helt forskelligt. Dilemmaet er, at en stor del af den charme, der trækker boligbyggeri til havnen, sættes over styr i kraft af selv samme byggeri.

Denne bog sætter ord og billeder på kvaliteten, værdierne og skønheden i den industrielle havnefront. For en overkommelig pris får man en lækker coffee table book, julegaven til alle dem, der sætter pris på at spadsere en tur på havnen uden måske at vide hvorfor, og det er indtil nu vel de fleste af os.

(Politiken 14. dec. 2008)