Jon Bloch Skipper: Tre søstre - samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. Lindhardt og Ringhof, 228 sider, 299,95 kroner.
Jon Bloch Skipper har efterhånden udviklet sig til at være en slags halvofficiel hofhistoriker. Han har skrevet om kongeskibet og en udmærket biografi om Frederik IX. Til denne bog har han ført tre længere samtaler med dronningen og hendes søstre, og dertil har han fået adgang til en del fotos fra det private album som illustration. Det får man ikke lov til, uden at man har demonstreret en driftssikker og høflig loyalitet over for kongehuset som institution, og Bloch Skipper er en meget høflig forfatter. Det gør dog ikke bogen uinteressant.
Han får besvaret nogle af de spørgsmål, der skal stilles; om forholdet til pressen, ægteskab med ikkekongelige, skilsmisser, børneopdragelse osv. Svarene falder rutineret uden at være forudsigelige. Især dronningens veludviklede replikkunst kommer til sin ret.
Illustrationerne bør fremhæves. De officielle portrætter giver et godt indtryk af, hvor bevidst dronning Ingrid var i sin omgang med pressen. Pigerne var altid ens klædt, smart og korrekt. De private fotos er ikke så meget en dokumentation af, at der var tale en 'ganske almindelig familie', som Frederik IX gerne ville give indtryk af. Det er vanskeligt at kalde det almindeligt at have adgang til både kongeskib og gobelinsal. Men derfor kan det jo godt have været en god familie. Søstrenes hengivenhed for deres forældre er i hvert fald uden tvivl ægte.
Bloch Skipper har haft held med at gøre, hvad mange har forsøgt, nemlig at skaffe læseren på fornavn med dronningen og hendes søskende. Et af problemerne, når journalister og andre undersåtter i dag omgås de kongelige, er, at formelle omgangsformer ikke falder naturligt i et samfund, hvor alle er dus. Kongehuset spiller selv i en vis grad med på denne tendens. Ofte lander det på et kompromis, hvor den korrekte tiltaleform i rent tredje person, f.eks. 'Deres Kongelige Højhed', opgives til fordel for det enklere 'De'. Det kan man vælge at se som et naturligt skridt, når den tiltaleform er gået af brug næsten alle andre steder. De kongelige flytter sig med udviklingen, men bevarer distancen.
Jon Bloch Skipper har sprunget alle disse vanskeligheder over ved ganske enkelt at sætte de kongelige til at tale med hinanden. Selv holder han fast i de korrekte former i sine spørgsmål. Den familiære tone får imidlertid frit løb i svarene, der udformer sig som søstrenes indbyrdes samtale. De er selvfølgelig dus. På den måde får han nærhed uden at give køb på distancen.
Bogen foregiver dog ikke at give et billede af den kongelige familie 'bag facaden'. Der fortælles anekdoter fra privatlivet, udveksles minder, men man er ikke i tvivl om, at der altid er en bastion tilbage, som læseren ikke får kendskab til.
(Politiken 13. sep. 2008)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar