Skolen i forfatterens hjerte

Peter Dürrfeld, Skolen i byens hjerte, Greens Forlag

N. Zahles Skole i København har gennem 160 år dannet rammen om tusindvis af menneskers hverdag. Peter Dürrfeld tegner i denne bog et portræt af skolen gennem de seneste 50 år. Dürrfeld har selv været lærer på Zahles Gymnasieskole siden 1966, og hans beretning er meget personlig. Det handler ikke blot om skolen, men om " vores skole". Prisen for den personlige tilgang til stoffet er, at den også bliver lidt indforstået. For eksempel får den udenforstående ikke megen hjælp til indledningsvis at udrede det kompleks af skoler, som institutionen i virkeligheden er.

Zahles Gymnasieskole er for eksempel både en grundskole og et gymnasium og noget andet end Zahles Seminarieskole, der er en ren grundskole, i gamle dage en såkaldt øvelsesskole for eleverne på Zahles Seminarium. Det indforståede er en pris, man må betale for en meget indfølt, ja, kærlig beretning. Hjertet i bogens titel er også Dürrfelds eget.

Bogen åbner med en spadseretur fra Københavns indre by mod Nørrevoldgade, hvor skolens historicistiske bygninger fra det 19. århundredes sidste årtier står markant med Ørstedsparken som nabo.

Dürrfeld fører først sin læser igennem skolernes fysiske miljø, dernæst i kapitel 2 gennem skolernes historie helt fra grundlæggeren, Natalie Zahles, tid. I kapitel 3 genskaber han stemningen og situationen fra første skoledag for første klasse i august 1961, året, da de første drenge begyndte i den indtil da rene pigeskole. Kapitel 4 giver portrætter af otte Zahle-frøkener. Natalie Zahle var en pioner, fordi hun med sin lærerindeuddannelse tilvejebragte karrieremuligheder for kvinder, samtidig med at hun også repræsenterede en form for klassisk borgerlig idealisme og kristen tro. Kvinden skulle ikke underlægges eller underordnes manden, men bevare sin egenart uden at give køb på sin kvindelighed, anstændighed eller selvstændighed.

Dette kvindeideal blev bevaret gennem generationer. Zahles skoler har fostret og beskæftiget mange selvstændige, kloge, elskelige, bramfri, fromme og dygtige kvinder. Figuren Elisabeth Friis fra Matador kunne have været uddannet på Zahle. Dronning Margrethe er uddannet på Zahle.

Dürrfelds egne tidlige erfaringer fra skolen stammer fra den afgørende brydningstid i dansk pædagogik i 1960' erne. Han udviser lige dele respekt for den ånd, der havde båret skolen indtil da, og den nødvendighed, der bar forandringerne. Kapitlerne 5 til 7 handler om hhv.

seminarieskolens, seminariets og gymnasieskolens historie med vægt på ikke mindst denne brydning mellem nyt og gammelt. Det medførte nogle konflikter, som Dürffeld redegør åbent for. I ottende kapitel udlægger Dürrfeld Zahle-ånden, og det afsluttende kapitel opsummerer kronologien.

Som fest-eller jubilæumsskrift betragtet hæver denne bog sig væsentligt over gennemsnittet. Dürrfeld er en kyndig og velskrivende fortæller. Den henvender sig nok også mest til dem, der i forvejen har Zahles skole i hjertet, men dem er der formodentlig også mange af. Bogen er gennemillustreret med Michael Maximillian Hermansens smukke fotos.