Historien om Roskilde

Hans-Christian Eisen ( red.): Sjællands Stiftsbibliotek 1812 til 2012. 159 sider. Roskilde Stift og Historisk Samfund for Roskilde Amt.

I eventyret om " Lykkens Kalosker" lader H. C. Andersen justitsråd Knap tiltræde en tidsrejse tilbage til København på kong Hans' tid. Men byen skuffer ham med sin snavsede usselhed og mørke fattigdom: " gamle, elendige Rønner seer jeg, som om jeg var i Roeskilde eller Ringsted." Sådan en status havde Roskilde i 1838, da Andersen udgav sin historie, at den tjente som målestok for usselhed.

Byen var i begyndelsen af det 19. århundrede ikke meget andet end en beskeden fortætning af stråtækte købmandsgårde omkring en ganske vist storslået, men noget vedligeholdelseskrævende katedral. Først senere i århundredet fik byens lange hovedstrøg sit nuværende præg af grundmurede og teglhængte huse i to stokværk.

Det er Gorm Bruun Hansen, der i sit bidrag til denne jubilæumsantologi, kyndigt minder om, hvordan byen tog sig ud, da landets ældste stiftsbibliotek blev grundlagt i 1812. Biskoppen og al den tilhørende pragt og postyr havde siden Reformationen resideret i København. Først i 1922, da Københavns Stift blev udskilt af Sjællands Stift, fik Roskilde igen en bofast biskop.

1812 var også året, da en ung, kæk, følsom, nyordineret og vakt Grundtvig forelæste sit digt " Roskilde Riim" for en forsamling af gejstlige i Roskilde i riddersalen over Helligtrekongers Kapel. Forelæsningen begyndte klokken ni om aftenen og sluttede ind under midnat, og tilhørerne faldt ikke overraskende lidt hen undervejs, mens en agtpågivende provst tændte de lys, som taleren slukkede med sin iltert spruttende talestrøm.

Digtet er ikke mindst interessant, fordi det er Grundtvigs eneste forsøg på at skrive en danmarkshistorie. Hans gebet var ellers verdenshistorien. I samme riddersal fik stiftsbiblioteket sit første hjem.

Grundstammen var den bogsamling, som blev købt af rektor for byens katedralskole, Tauber. Biblioteket var fra biskop Münters side tænkt som et middel til at højne oplysningen og dannelsen blandt stiftets præster. Stiftsbibliotekaren havde dog ikke travlt. I et tidsrum på 12 måneder i 1869-1870 nåede man ikke op på over 100 udlån. I 1857 havde den unge arkitekt Ferdinand Meldahl vundet opgaven med at tegne en selvstændig biblioteksbygning, nu kendt som Konventhuset, umiddelbart nordøst for domkirken, et tidligt hovedværk i dansk historicisme.

I 1961 flyttede den 40.000 bind stærke bogsamling til hovedbiblioteket i Roskilde, hvor den endnu opbevares særskilt. Riddersalen huser nu domkirkens museum, mens Konventhuset rummer domsognets administration.

Bogen rummer fine bidrag af foruden Gorm Bruun Hansen også Hans-Christian Eisen, Anette Kruse, stiftsbibliotekar - thi en sådan haves endnu - Hans Michelsen, Karsten Christensen, Hans Raun Iversen, Jes Nysten og Carsten Bach-Nielsen. Sidstnævnte skriver med den for læserne af denne avis så velkendte indsigt og elegance om reformationstidens trykte bibler, og hvordan de har tjent som inspiration og forlæg for kunsten i stiftets kirker.

Denne flot illustrerede bog, der udgives som årbog for Historisk Samfund for Roskilde Amt, er endnu et udtryk for, hvor høj en standard der holdes i de frivillige historiske samfund og foreninger landet over.

(KD 20. feb. 2012)