Richard Jenkins, Being Danish, Museum Tusculanums Forlag
Da den engelske sociolog Richard Jenkins første gang kom til Danmark, så han i lufthavnen et for ham ganske mærkeligt syn. I ankomsthallen stod en gruppe af mennesker og viftede ivrigt med hver deres dannebrogs-flag i papir. Jenkins udspurgte sin vært om fænomenet og fik forklaret, hvad enhver dansker godt ved, nemlig at det er en normal måde at byde rejsende velkommen hjem fra et længere udlandsophold på.
Jenkins havde mødt noget ganske særligt dansk. Det er ikke det, at vi har et flag, men at det bruges så ofte og til så meget forskelligt. Jenkins' nysgerrighed var vakt, og han valgte at foretage antropologiske feltstudier af dette mærkelige land. Det endte med, at han fra 1996 har tilbragt mere end 12 måneder sammenlagt i Danmark, størsteparten af tiden i Skive. Bogen er både en personlig beretning om at være udlænding i Danmark og en akademisk og meget teoretisk refleksion over identitetsspørgsmålet.
Det handler ikke blot om, hvad det vil sige at være dansk, men også, hvad det vil sige at være skibonit eller jyde i forhold til for eksempel at være aarhusianer eller sjællænder. Jenkins hæfter sig ved, at danskernes identitet er sammensat og endda paradoksal. Det paradoksale ligger i hjertet af enhver identitetsdannelse, fordi identitet bygger på både lighed og forskelle.
Som mennesker står vi alene, adskilt fra alle andre, men samtidig er de kategorier, vi bruger til at kendetegne os selv, hentet fra de grupper, vi indgår i. " Jeg er dansk" er med andre ord et i sig selv komplekst udsagn, fordi " jeg" som enkeltstående individ hævder at kunne defineres ved at være ligesom alle de andre, der kalder sig " dansk". Dette forhold ændrer sig ikke, uanset om man erstatter " dansk" med " europæer", " jyde" eller " antropolog".
Et af de mange steder, danskheden ytrer sig, er i anvendelsen af netop flaget. Dannebrog betyder meget for danskerne og behandles efter ganske bestemte regler. Jenkins bruger den fra religionssociologien kendte skelnen mellem det profane og det sakrale til at beskrive, hvordan flaget ikke må røre jorden, hvordan det benyttes på ganske bestemte måder ved højtider og så videre.
På den anden side har han også iagttaget, hvordan flaget bruges til de mest profane ting som markedsføring af pølser, til fejring af butiksåbninger, eller hvordan pynteflag efter en byfest behandles som almindeligt skrald. Dannebrog bruges i et spektrum fra den dybeste alvor til den største ligegyldighed.
Jenkins stiller det meget præcise spørgsmål, hvorfor danskerne under karikaturkrisen i 2006 ikke tog det sig så nær, at Dannebrog blev trampet på og brændt af vrede muslimer. Svaret skal findes i vores komplekse forhold til flaget. Jenkins peger på, at flagets sakrale karakter kun kan indstiftes i en dansk kontekst, og at vi derfor slet ikke betragter de flag - eller flaglignende husflidsarbejder - der blev trampet på i Pakistan eller andre steder som egentlige flag, men blot som erstatninger. Det ville have været noget helt andet, hvis en gruppe herboende muslimer nedtog Dannebrog fra den lokale kirke og trampede på det. Og det var der jo meget sigende heller ingen, der gjorde.
Bogen er skrevet på engelsk og vil fungere glimrende som introduktion til det at bo i Danmark for udlændinge. Nok er den akademisk i sin form, men det er i den elegante britiske aftapning, hvor pointerne ikke falder så tungt, og hvor konkrete eksempler bruges til illustration af de abstrakte og meget vedkommende pointer. Arbejdspladser, der rekrutterer internationalt, kan roligt købe en stak til uddeling.
Bogen havde fortjent at blive oversat, for den kan også læses som et indlæg udefra i debatten om danskhed og nationalitet. Jenkins er både personlig og pointeret i sin tilgang til stoffet, og man behøver ikke være enig med ham for at få noget ud af bogen. Han er først og fremmest en redelig og nysgerrig iagttager, der er god at blive klog af.
(KD 9. feb. 2012)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar