Et sympatisk menneskes fascination af et grumt system

Morten Møller: Hvem er Nielsen? En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann. 414 sider. 300 kroner.

Gyldendal Børge Houmann (1902-1994) blev født i Fredericia, hvor han i sin barndom kunne møde folk, der havde en levende erindring om 1864. Han flyttede med sine forældre til England, hvor han ved Første Verdenskrigs afslutning nåede at melde sig til krigstjeneste uden dog at komme i kamp.

Hjemme i Danmark igen i 1920 blev han trafikelev i DSB med udsigt til en stabil tjenestemandskarriere. Han havde imidlertid også en poetisk åre og debuterede som digter i 1921. Afgørende for hans videre udvikling var ifølge hans egen erindring mødet med Martin Andersen Nexø, som han første gang traf, da han af sin overordnede, stationsforstanderen i Espergærde, blev sendt ud med et telegram til " den røde".

Omkring 1932 meldte han sig ind i DKP og steg hurtigt i graderne i partiet, mens hans karriere i DSB led strådøden. Houmann var en habil forfatter, men huskes ikke som sådan. Hans skrivetalent blev nemlig overskygget af hans organisationstalent. Han blev forretningsfører for det kulturradikale Mondes forlag og Arbejderforlaget. Han var om ikke selvudslettende, så dog uforfængelig.

Det var antagelig denne evne til ikke at lade sin egen person stå i vejen for sagen, der gjorde det muligt for Houmann at undgå arrestation under krigen til forskel fra de fleste andre topfolk i DKP.

Han havde udpræget sans for det, som modstandsfolk kaldte " security". Dansk og tysk politi var meget tæt på at anholde ham flere gange, men i modsætning til for eksempel partiformand Aksel Larsen var Houmann opmærksom på de variationer i dagligdagens rutiner, der signalerede fare.

Houmann blev som den højest rangerende kommunist på fri fod helt central for sabotagevirksomheden i krigens sidste år og for forberedelsen af magtoverdragelsen, når tyskerne som forventet måtte kapitulere i foråret 1945. Efter krigen blev han redaktør for kommunisternes dagblad, Land og Folk, hvor han stillede sit praktiske talent og sine betydelige evner for polemik til rådighed for DKP. Kommunisterne var dygtige til at iscenesætte deres politiske arbejde som en fortsættelse af frihedskampen, og Land og Folk dækkede naturligvis værnemagersagerne ud fra den teori, at der var en grundlæggende alliance mellem nazismen og storkapitalen. Der blev ikke lagt fingre imellem, og Houmann måtte fejre sin 50-års fødselsdag i Vestre Fængsel, hvor han afsonede tre måneder for injurier. Hans avis skrev naturligvis forarget om, hvordan værnemagerne gik fri, mens frihedskæmperen kom i fængsel.

Houmann bevarede ikke sin position i partiet. I 1955 blev han afsat som redaktør og levede derefter for sin forskning i Martin Andersen Nexøs forfatterskab, for hvilken han blev æresdoktor på Københavns Universitet i 1973 og universitetet i Greifswald i DDR i 1981.

Til sin død var han loyal mod sit parti. Han havde i sin ungdom et omskifteligt kærlighedsliv, men levede fra krigens slutning til sin død sammen med Birte Høeg Brask ( 1918-97) kaldet Trille, en anerkendt børnepsykiater.

Det er blevet mode blandt historikere at varedeklarere udgivelser som " fortællinger", men denne bog er ikke fortællende i den forstand, at der er lagt en stærk narrativ struktur ned over stoffet. Formen er episodisk.

Bogen er bygget op af korte kapitler fortalt vekslende i historikerens datid og reportagejournalistens nutid. Møller behersker sit stof og sin genre.

Danske kommunister også af 2. og 3. geled er blevet biograferet i et omfang, der ikke står mål med det kommunistiske partis faktiske betydning i dansk politik. Der er udkommet bøger om blandt andre Aksel Larsen, Mogens Fog, Martin Andersen-Nexø, Hans Scherfig, Peter P. Rohde, Otto Melchior, Richard Jensen, Elna Hiort-Lorenzen, Arne Munch-Petersen, Børge Thing og nu Børge Houmann.

Denne fascination af kommunister blandt historikere hænger antagelig sammen med, at der er noget fundamentalt interessant ved det forhold, at intelligente og sympatiske mennesker bekendte sig til en ideologi og et system, der viste sig at være så menneskefjendsk.

Dette tema spiller naturligvis også en rolle i denne biografi, som imidlertid først og fremmest er et godt og læseværdigt portræt af en central skikkelse fra besættelsestiden og en interessant personlighed.

(KD 2. juni 2012)