En begavet samtale med Grundtvig og det grundtvigske

Niels Thomsen: I al sin glans. Grundtvig og grundtvigsk. 220 sider. 175 kroner. Forlaget Vartov.

Niels Thomsen ( f. 1938) var gennem mange år frimenighedspræst i Ryslinge på Fyn og beklædte derefter til sin pension den indflydelsesrige stilling som rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster. Han er kendt af læserne af denne avis som en skarp debattør. Selv kalder han sig privatpraktiserende teolog. Nu har forlaget Vartov udgivet et udvalg af hans artikler hovedsageligt fra de seneste 10 år. Bortset fra et enkelt essay oprindelig offentliggjort i denne avis er der tale om længere bidrag til teologiske tidsskrifter og antologier plus et par nyskrevne.

De første syv er læsninger i Grundtvigs forfatterskab, og de sidste seks behandler meget forskellige aspekter af den grundtvigske tradition: påskeprædikener i Ryslinge gennem 100 år, nadversynet i grundtvigske menigheder og grundtvigsk kirkekunst som Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke og Chresten Dalsgaards altertavle i Ryslinge. Der er et meget fint portræt af Kaj Thaning, sin generations måske mest indflydelsesrige og omdiskuterede Grundtvigfortolker og dertil Thomsens svigerfar.

Thaning var hele anledningen til, at den unge Thomsen "blev trukket ind i en aldrig ophørende samtale om Grundtvig", som han selv formulerer det. Man kan tilføje, at denne bog præsenterer sig som en samtale med Grundtvig og det grundtvigske. Polemikeren Thomsen spiller med sordin og præsenterer en række imødekommende og eftertænksomme fortolkninger.

Hvis man forsøger at lade sig vejlede af Grundtvig, går man vild. Grundtvig var seer og ikke pædagog, som Thomsen siger i en helt central formulering, som også angiver et paradoks hos Grundtvig. Baggrunden er, at de menneskelige ytringer indgik i et fuldstændig klart hierarki for Grundtvig. Øverst og vigtigst var det levende ord, mens det skrevne ord, musikken og den bildende kunst rangerede lavere.

Derfor er det så påfaldende, at Grundtvig kaldes en seer. Han burde ifølge sin egen opfattelse af verdens sammenhæng jo have været en lytter eller taler. Grundtvig tænkte i billeder. Hans metaforik var ikke afledte illustrationer. De tjente ikke til klargørelse af allerede gjorte erkendelser for et bredere publikum. Billedsproget var selve erkendelsens ophav for Grundtvig. Derfor kan der heller ikke gøres en dogmatik af hans værk. Det er lige så billedrigt, som det er fattigt på logisk sammenhængskraft.

Ole Vind har hævdet, at Grundtvig var fundamentalist, men det afviser Thomsen meget klart. Grundtvig gjorde netop op med det princip, at skriften skulle kunne udgøre troens grund. Til gengæld var Bibelen ham en stadig kilde til billeddannelsen. Det er logikken bag Grundtvigs kirkelige anskuelse, at man ikke kan gøre noget absolut af det relative. Det er en metode, som Thomsen har gjort til sin egen i læsningen af Grundtvig. Han følges med Grundtvig, er sammen med ham i hans værksted: " Man får åbnet for synet og indsigter sammen med ham. Nogle er mere holdbare end andre, nogle sætter først frugt, når man har ventet længe, men jo længere man holder ud, des mere klarer sammenhængen sig, og man øves i selv at se syner." Grundtvig tænkte historisk. Det kan forstås på flere måder. For det første er der den nostalgiske udlægning, som især udmønter sig i en politisk eller kulturel konservatisme.

For det andet er der den dynamiske, der ud fra den iagttagelse, at Grundtvig var omstillingsparat hele livet, betragter omstillingsparatheden selv som grundtvigsk. Thomsens forståelse af Grundtvig holder sig i god sikkerhedsafstand fra disse to uinteressante standpunkter. Det historiske skal ifølge Thomsen udlægges således, at indsigt i sagernes rette sammenhæng må udfolde sig over tid, over generationer. Viden vil derfor altid være relativ, ikke forstået som ugyldig eller ligegyldig, men som afhængig af sin tid.

Fuldstændig indsigt kan af samme grund heller aldrig være den enkeltes privilegium. Kristendom er i den grundtvigske traditionhistorisk ikke i betydningen fortidig, men som en samtidig dialog blandt andet med det fortidige:

"Det vigtigste er den selvfølgelighed, hvormed man i den tradition går ud fra, at kristendommen og troen er nutidig. Min kristendom er begyndt med, at det er blevet sagt til mig, at jeg hører til hos Gud, og at jeg kan være frimodig. Min kristendom begyndte ikke med, at jeg lærte af Bibelen. For de fleste af os, der bruger kristendommen, gælder det, at vi er vokset dybere ind i forståelse af kristendommens indhold ved at komme i kirken og bruge de ord, der siges til os og stilles til rådighed for os dér. I den forbindelse er det så for mange blevet vigtigt at få mere at vide om baggrunden. Det har vi fået i fortællinger, i prædikener, i beskæftigelse med Bibelen, i mange kloge udredninger og overvejelser. En del historier i både Det Gamle og Det Nye Testamente passer ikke med det verdensbillede, vi med gode grunde har fået præsenteret i skole eller af kloge mennesker. Det ville være en mærkelig idé at gøre det til en trossag eller til et eksistentielt anliggende at skulle møblere sin bevidsthed om med elementer fra et to tusind år gammelt verdensbillede. Sportspræstationer i retning af at konkurrere om, hvem der kan sluge de største kameler eller omvendt, hvem der tror mindst, er lige barnagtige"

Det er langtfra altid, at antologier af denne slags, en retrospektiv udstilling af en forfatters tekster, fungerer. Det gør denne bog imidlertid. Det skyldes naturligvis først og fremmest kvaliteten af de enkelte bidrag. Thomsen tænker og skriver klart. Han har en meget økonomisk og præcis omgang med sprogets virkemidler. Denne elegante nødtørftighed tilvejebringer den nødvendige transparens, der ikke gør Grundtvig klarere, end han var, men gør det klart, at han var netop så uklar, som tilfældet var. Udvalget af tekster og deres ordning løfter helhedsindtrykket. Der er en selvfølgelig sammenhæng i dem, især i de første 100 siders udlægning af Grundtvig og hans anliggende.

Enhver, der har et udestående med Grundtvig, gør klogt i at lægge vejen om ad dr. Thomsens praksis.

(KD 29. sep. 2011)