Sex, død og animalske fedtprodukter

Bodil K. Hansen: Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900 (Landbohistorisk Selskab, 368 sider, 298 kroner).

       

Landbohistorisk selskab holder et højt kvalitetsniveau i deres udgivelser, således også med denne bog om familiemønstre, død, køn, sex og arbejde på landet i de tre sidste årtier af det 19. århundrede. Omvæltningerne var betydelige. Den selvforsynende naturalieøkonomi blev langsomt afviklet til fordel for en pengeøkonomi bygget på eksporten af animalske fedtprodukter til England. Uddannelsesniveauet steg. Unge mennesker kunne ikke længere lære alt, hvad de havde brug for at vide, af far og mor. Vækkelsesbevægelserne - såvel grundtvigianismen som indre mission - bredte sig og med dem nye normer for samlivet. Kærlighedsægteskabet afløste efterhånden fornuftsægteskabet. Man begyndte at se ned på førægteskabelig sex, og de såkaldte uægte børn (hvoraf der var flest på Langeland og i Nordjylland, såmænd) blev et moralsk problem, hvad de ikke nødvendigvis havde været før.

Bodil K. Hansen har endevendt en rigdom af kildemateriale for at give sin læser et indblik i de mekanismer, der styrede forholdet mellem mennesker. Vi sidder med ved bordet, når der spises davre. Vi læser over skulderen, når karlen skriver kærestebreve til pigen. Vi er med helt inde i ægtesengen, i barselsstuen og på dødslejet.

Sproget knirker lidt stift i leddene, men det skulle da også være den eneste indvending mod en virkelig god bog.

Bedst er kapitlet om de glemte mejersker, de kvindelige mejerister. Helt frem til og med andelsmejeriernes blomstringstid i 1880'erne var det at skumme fløde, kærne smør og lave ost arbejde for fruentimmere. Da der for alvor kom penge i skidtet, tog mandfolkene over - det samme gjorde sig gældende for ølbrygning og brødbagning - og de sørgede for at fremhæve sig selv som objektive og videnskabelige til forskel fra deres angiveligt usystematiske og irrationelle kvindelige forgængere. Nu er der rettet op på det eftermæle.

En så mandschauvinistisk kultur indebar imidlertid ikke, at kvindernes arbejde nødvendigvis var miskendt. De højest placerede i landbokulturen - gårdmændene, mejeribestyrerne eller højskoleforstanderne - havde sjældent mulighed for at bestride deres stilling uden en dygtig hustru. Manden tegnede forretningen, men det var ikke altid ham, der drev den. Alle kendte til de fremragende kvinders indsats. Ikke desto mindre blev mindesmærkerne rejst og festtalerne holdt til ære for mændene. Når kvinderne gik af mands minde, blev de usynlige for den kollektive erindring, indtil en ihærdig gransker altså drager dem frem i lyset igen.

Hansen præsenterer en stor stofmængde systematisk og uanstrengt. Generel statistik, konkrete eksempler og gode illustrationer blandes med sikker hånd. Bogen vil være en god gave til de mange slægtsforskere og alle mulige andre, der hermed vil kunne lade sig overraske og oplyse om hønsehold, børnerigdom, enkestand, opsætsighed, skam, skiftedag, aftægt, tyende og alt muligt andet fra den landbokultur, som de fleste af os er rundet af, når vi tæller et par generationer tilbage.

(Politiken 22. april 2006)