Væbnet med diskretion

Yoichi Nagashima: Dødens købmand. Balthasar Münter, leverandør til det kejserlige japanske hof (Gyldendal 224 sider, 269 kroner). Udkommer i dag.

       

Balthasar Münter(1837-1932) var en velmeriteret, dansk søofficer, da han i 1873 søgte over i det private erhvervsliv, først som direktør for Kockums skibsværft i Malmø og siden som repræsentant bl.a. for den store britiske våbenfabrikant W.G. Armstrong & co. i Newcastle. I den egenskab rejste han i 1887 til Fjernøsten, mestendels Japan, hvor han endte med at tilbringe ti år.

Japan gennemgik fra midten af 1800-tallet en forceret moderniseringsproces, kulturelt, økonomisk og politisk. I løbet af godt en generation blev landet forvandlet fra et feudalt landbrugssamfund til en konstitutionel industristat. Militæret blev reformeret efter europæisk model, og japanerne gjorde udstrakt brug af vestlig sagkundskab. Münter havde ekspertisen og personligheden til at begå sig. Som våbenmægler og som rådgiver for marinen blev han draget dybt ind i den proces, der på kort sigt skulle skaffe det bedste isenkram til veje og på lang sigt sætte japanerne i stand til selv at producere det.

Münters indsats bar den nødvendige frugt. Armstrong blev hovedleverandør af skibe og bestykning til den kejserlige orlogsflåde, og materiellet stod sin prøve over for de konkurrerende europæiske leverandører, primært den tyske Krupp-koncern. Japan gik sejrrigt ud af krigene mod Kina (1894-95) og mod Rusland (1904-05) og havde dermed etableret sig som regional stormagt, der i det følgende halve århundrede tyranniserede sine naboer på det grusomste. Japanerne selv - inklusive denne bogs forfatter - undlader helst at tale for højt om denne meget blodige konsekvens af Japans vellykkede modernisering.

Yoichi Nagashimaer født 1946 i Japan og har været bosat i Danmark siden 1968. I Japan har Münter været endnu mere ukendt end i Danmark. Det var først, da Nagashima i 1995 skrev en bog på japansk om ham, at det gik op for japanske historikere, hvor stor en rolle han havde spillet. I sagens natur arbejdede Münter som sælger af militærteknologi meget diskret. Hans virke, der antagelig også omfattede lidt efterretningsvirksomhed, har ikke efterladt sig mange spor i officielle dokumenter. Dertil kommer, at den japanske flådes arkiver blev destrueret under Anden Verdenskrig. Bogen bygger derfor i altovervejende grad på Münters erindringer, som udkom første gang i 1915. Münter var en god fortæller, og det havde ikke været nogen dårlig idé simpelthen at genudgive dem i en kommenteret udgave. På den anden side er det en stor fordel, at Nagashima i brødteksten kan indbygge de mange kommentarer, som er nødvendige for at en nutidig dansk læser kan forstå japanske forhold.

Nagashima skriver enkelt og klart. Han har den uvane at afbryde sig selv med personlige betragtninger, men det tilgiver man gerne den forfatter, der i øvrigt så ligefremt og ukompliceret forstår at formidle en interessant historie.

(Politiken 5. april 2006)