Anmelderens synspunkt

Gareth Jenkins: Historien om JFK. Oversat af Carsten Frederiksen. Trukket tilbage af Aschehoug, 429 sider. Hilda Barrio og Gareth Jenkins: Historien om Che. Oversat af Carsten Frederiksen. Trukket tilbage af Aschehoug, 431 sider.

       

Disse to bøger er gjort efter en oftere brugt model i forlagsbranchen, nemlig den at købe ikke blot et udenlandsk manuskript til oversættelse, men et helt grafisk koncept. Det holder omkostningerne nede og giver mulighed for at præsentere flotte produktioner på et lille bogmarked som det danske. Vanskelighederne er overladt til oversætteren, der skal producere en tekst af et omfang, der passer nøjagtigt ind i rammerne.

Bøgerne er i et lille format med et stort sidetal. De består hovedsagelig af citater, citatstumper og billeder. Selve brødteksten udgør i Chebogen omkring 75 sider og i JFK-bogen cirka det dobbelte. Det store og flotte billedmateriale er ikke blot og bar tilsætning, men tjener til dokumentation af hovedpersonernes ikonstatus, og hvordan den er blevet iscenesat. Det er åbenlyst, at forfatternes perspektiv er det cubanske.

Bogen om Ernesto ’Che’ Guevara (1928-67) er en revolutionsromantisk hagiografi. Der var ifølge forfatterne ingen ende på mandens visdom og handlekraft, og bogen adskiller sig i stil og saglig dybde ikke væsentligt fra ’Elvis lever’-litteraturen. Hilda Barrio, der har skrevet bogen sammen med Gareth Jenkins, er selv cubaner bosat i Cuba og beskriver åbent i sin indledning, hvordan hun har lært at elske Che og dele hans tænkning i det daglige.

De ubehagelige sider af Ches person, hans brutalitet i felten og hans rolle i udrensningen og henrettelserne af Batistas folk efter revolutionen i Cuba i 1959 omtales ikke.

Bogen om John F. Kennedy (1917-63) er anderledes kritisk mod sin hovedperson. Den tegner et portræt af en karismatisk og dygtig politiker, men også en opportunist og kvindebedårer, der på grund af en meget dårlig ryg konstant var dopet til op over slipseknuden. Påpegningen af hans personlige svagheder tjener gennemgående til en indirekte mistænkeliggørelse af hans politiske dispositioner.

Hans rolle i den fredelige afvikling af Cubakrisen i 1962 nævnes, men samtidig gør bogen meget ud af at fremstille USA som den aggressive part i forholdet til Østblokken og Cuba. Det er af flere grunde ikke uberettiget, men bogen er så summarisk og fladbundet, at synspunktet er svært at tage alvorligt.

Jenkins rører til sidst lidt rundt i den store suppe af mistanker og formodninger, der knytter sig til attentatet på præsident Kennedy i 1963. Det havde muligvis noget med Cuba, mafiaen og FBI at gøre.

Bøgerne er middelmådige produkter, der ikke bidrager til den generelt tilgængelige viden om hovedpersonerne, og de hæver sig ikke til et refleksionsniveau, der kan fostre andre eftertanker end en undren over, at nogen kunne få den ide at udgive dem.

Et kommercielt forlag som Aschehoug burde vide, at der ikke er noget stort marked for cubansk propaganda i vore dages Danmark.

(Politiken 2. dec. 2006. Bøgerne var trukket tilbage af forlaget, men anmeldelsen blev bragt oven på en debat om kvalitet og ideologisk tendens affødt et tidligere indlæg fra min hånd i Politiken: http://klummermedmere.blogspot.dk/2012/11/en-bhmand-kom-forbi.html)