De rene kendsgerninger

Bent Jensen: Indvandringen til Europa. Integration og velfærdsstat. Gyldendal

Denne forkortede version af en bog, som Rockwoolfondens forskningsenhed udsendte første gang i 2005, er en gennemgang af de demografiske, økonomiske og sociale forhold, der knytter sig til indvandringen til Europa, især Skandinavien.

Bogen er præget af en befriende mangel på sentimentalitet, der angiver retningen for, hvordan saglig debat om indvandring kan finde sted i fremtiden. Det hænger sammen med tilgangen, der er overvejende statistisk. Her er ingen forstyrrende casestories, der kan kalde på afsky eller medfølelse, eller overvejelser om kulturforskelle, der vækker forargelse og frustration.

Bogen gennemgår kort historien om Europa som indvandringsområde. I de første år efter krigen kom de fleste arbejdssøgende indvandrere faktisk rejsende fra Sydeuropa. Storbritannien og Frankrig modtog mange indvandrere fra de tidligere kolonier. Så kom flygtningene fra alle verdens brændpunkter: Ungarn, Polen, Vietnam, Iran, Irak, Palæstina, Jugoslavien, Somalia osv. I dag udgør Middelhavet og Bosporusstrædet en frontlinje for et enormt indvandringspres fra det fattige Nordafrika med en meget ung befolkning mod det rige Europa med en aldrende befolkning.

Der knytter sig muligheder til indvandring, fordi den kan løse problemet med en befolkning, der ikke kan opretholde sig selv, og der knytter sig vanskeligheder til den, bl.a. fordi indvandrere fra ikke-vestlige lande typisk er dårligt uddannede, ikke kan finde plads på arbejdsmarkedet og derfor belaster det sociale system. Med de tal, der står til rådighed for Sverige, Norge og Danmark, gælder det, at ikke-vestlige indvandrere koster de offentlige kasser mere end de yder til dem.

Rockwoolfonden har også regnet på de økonomiske incitamenter for migration til forskellige typer af velfærdssamfund. Hvad har en arbejdsløs tyrkisk landarbejder ud af at flytte til hhv. Danmark og Nederlandene? Det kommer an på, om han er enlig eller med familie, for i det første tilfælde er forskellen ikke så stor, mens Danmark tilbyder bedre forhold for familier på kontanthjælp, hvis man ser bort fra de første syv år på starthjælp.

Det samlede billede er, at de europæiske velfærdsstater nord for Alperne ikke tilbyder økonomisk understøttelse, der er så forskellig, som vi går og tror. Ser man særligt på andelen af indvandrere i de skandinaviske lande, tyder intet på, at den særlige skandinaviske velfærdsmodel har tiltrukket flere indvandrere end de øvrige europæiske lande. Til gengæld er vi i Danmark dårligere til at beskæftige indvandrere end de fleste andre.

Det er forlagets og forskningsfondens ambition, at denne bog kan bruges i gymnasieundervisningen. I givet fald har Gyldendals afdeling for lærebøger sovet i timen, om man så må sige. Bortset fra prisen er der intet gjort for at lette elevernes adgang til stoffet. Vore dages gymnasieundervisning er på godt og ondt et stykke højteknologisk pædagogik, der stiller meget store krav til lærerne og undervisningsmidlerne.

Man kan ikke bare trække et stykke tekst ud af en forskningsrapport og forvente, at den kan finde udbredt anvendelse i gymnasiet. Det kræver, at man gennemtænker dens rolle i mulige undervisningsforløb, udformer arbejdsopgaver, giver forslag til tværfaglighed, tilpasser matematikken til elevernes faglige niveau osv.

Det kræver med andre ord sagkyndigt redaktionsarbejde, som Gyldendal i betænkelig grad savner. Billedredaktionen er heller ikke for god. Det er synd, for indholdsmæssigt er det en helt uomgængelig bog for de mange – og det gælder de fleste af os – der godt kunne trænge til at få vores holdninger til indvandring suppleret med kendsgerninger.

(Politiken 16. okt. 2007)