Forunderlige historier fra lægernes verden

Gerda Bonderup: Det medicinske politi - Sundhedspolitikken i Danmark 1750 - 1860. Aarhus Universitetsforlag, 277 sider, 298 kroner.

       

I 1700-tallet blev myndighedernes blik på undersåtterne demografisk. Man blev opmærksom på, at befolkningen udgjorde en økonomisk ressource, en kapital, der skulle vedligeholdes og formeres. Den myndighed, der skulle varetage denne opgave, blev i litteraturen beskrevet som det medicinske politi. Politi skal i denne sammenhæng forstås som myndighedsudøver mere end blot kriminalitetsbekæmper. Man begyndte at lave fødsels- og dødelighedsstatistikker. Der blev lagt et net af medicinsk overvågning og kontrol ned over landet i form af bl.a. distriktskirurger, autoriserede jordemødre og sundhedskommissioner. Det er indberetningerne til de statslige kommissioner, der udgør rygraden i Gerda Bonderups kildemateriale.

Bonderup har et omfattende kendskab til sundhedspolitik og praktisk medicin i det 19. århundrede, og hendes forråd af repræsentative, farverige og forunderlige historier om behandlingsmetoder, bureaukratiske tiltag og folkelige reaktionsmønstre er kosteligt.

Det kniber noget mere, når hun bevæger sig ud i overblikkets genre. Bonderup synes at ligge under for myten om guldalderen som en samdrægtig tid: Myndighederne ville det gode, og det forstod befolkningen jo så udmærket, og alt var såre godt. Det var den myte, der blev effektivt aflivet af Jens Engberg for godt 30 år siden.

Den europæiske forskning, som Bonderup omfatter med uhjemlet nonchalance, beskriver statsliggørelsen af sundhedssektoren som en alt andet end harmonisk proces, og ikke meget tyder på, at det har været anderledes i Danmark. En meget stærk strategisk alliance mellem lægestand og myndigheder havde naturligvis befolkningens bedste som sit erklærede mål, men i lige så høj grad handlede det om professionsinteresser, ensretning af magten og forfængelighed. Et stabilt element synes at have været lægestandens selvovervurdering, der er nærmest kronisk upåvirket af de mange mennesker, der dør i dens varetægt.

(Politiken 24. feb. 2007)