Danmark før og nu – læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 115 sider. Testversion.
Af voksne mennesker, der ønsker dansk indfødsret, fordres naturligvis kundskaber, der sætter dem i stand til at leve og virke i det danske samfund. Det er de samme krav, staten stiller til indfødte danskere i form af undervisningspligten. Vi har alle lært, at 2 plus 2 er 4, og at man skal huske at se sig for i trafikken. Det gælder alle vegne. Nye borgere, der må forventes at have indhentet den universelt gyldige viden hjemmefra, skal derfor kun prøves på deres kendskab til det specifikt danske, det vil i store træk sige sprog, forfatning og love, rettigheder og pligter, historie, geografi og kultur.
Den nuværende regering lægger stor vægt på historiefaget som nationalt dannelsesfag, og indfødsretsprøven er lagt meget historisk an, så Integrationsministeriets læremateriale er for den første tredjedels vedkommende en kort opsummering af Danmarks historie.
Historie er ikke en eksakt videnskab, og så meget desto større grund er der til sprogligt præcisionsarbejde i fremstillingen under stadig hensyntagen til målgruppen. Det er imidlertid lykkedes de anonyme forfattere til den historiske indledning til lærematerialet at forene det upræcise med det upædagogiske.
I den tidlige middelalder registreres følgende udvikling: »Det svækkede kongemagten, at en række danske konger blev myrdet«. Mon ikke kongemordene var et symptom på en svag kongemagt? Stavnsbåndets ophævelse 1788 omtales, uden at læseren får så meget som et vink om, hvad det egentlig handler om: soldaterudskrivning. Vi lærer, at Estrup gennemførte de provisoriske finanslove i slutningen af 1800-tallet. Hvad er der i vejen med de faktiske årstal? Årstal er på den anden side bedrageriske i deres tilsyneladende enkelhed. Hvornår blev Island en selvstændig stat? Ministeriets quiz siger 1944, da republikken blev indført, men statsretligt er det mere præcist at sige 1918.
Ministeriet har fået hjælp af Det Historiske Hus til udarbejdelsen. Forhåbentlig har den bistand ikke kostet meget mere end en månedsløn til en vaks student, for mere er teksten ikke værd. Den skal ganske enkelt skrives helt om. Med de afsnit om danske samfundsforhold, der følger efter den kronologiske historiske redegørelse, går det bedre.
Det kan sagtens lade sig gøre at gengive hovedtrækkene i danmarkshistorien på 30 sider og endda mindre, især hvis man holder sig formålet for øje, nemlig at skabe forudsætninger for at håndtere den sammensatte oplevelse det er at bo i Danmark. Som historiker synes jeg naturligvis, at historie er et vigtigt fag, men man må også være ærlig og sige, at der skal skelnes skarpt mellem interessant viden og nødvendig viden, således at f.eks. overvejelserne om Christian II’s konfessionelle kvaler udelades til fordel for mere forfatningshistorie. Og så bør det nok fremstå en del klarere for læseren, end tilfældet er, at Danmark faktisk er et europæisk land.
(Politiken 1. marts 2007)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar