Kitsch, dimser og skønne tegn

W. Kirk MacNulty: Frimureri. Symboler, hemmeligheder, betydning. Oversat af Mogens Wenzel Andreasen. Cicero, 320 sider, 349,95 kroner.

       

Konspirationsteoretikere som f.eks. Dan Brown elsker frimurerne, fordi de antager, at frimurernes system af hemmelige indvielsesritualer og symboler skjuler en stor og undergravende sandhed, der er blevet forholdt alle uindviede, som f.eks. at USA i virkeligheden styres af frimurere. Denne gysende fascination af frimurerne har kastet alverdens røverhistorier af sig og forårsaget direkte forfølgelse. I virkeligheden forholder det sig ikke stort anderledes, end at frimurernes ritualer og symboler først og fremmest er udtryk for, at frimurerne godt kan lide ritualer og symboler.

Så enkel er sagen naturligvis ikke, hvis man spørger frimurerne selv, fordi de faktisk mener, at sandheden er skjult. Det kræver et arbejde at nå den. Det er blot ikke en undergravende sandhed, men en opbyggelig. Frimurerne tror på »et højere væsen«, som det hedder, typisk den kristne gud. Muslimske frimurere kendes også. Frimurerne søger gennem deres medlemskab af logen at erkende og praktisere næstekærlighed. Det indebærer ikke mindst et stort velgørenhedsarbejde.

Frimurernes selvforståelse rækker tilbage til kong Salomons bygmester, Hiram Abiff, der skabte templet i Jerusalem, og på samme vis vil frimurerne i metaforisk forstand opbygge individets og menneskehedens tempel under anvendelse af bl.a. symboler og begreber fra den jødiske mystik. Salomons tempel danner også forbilledet for de rum, som frimurerne indretter til deres møder.

Frimurernes organisation ligner de gamle bygmestres, og det er med vilje. Bygmestrenes viden var – som andre håndværkeres – eksklusiv og fortrolig, for på den byggede de deres magt og deres udkomme. Denne viden blev kun langsomt givet videre til de svende, der havde vist sig tilliden værdig, og kun i et omfang, så der ideelt set kun var en ny mester til at afløse hver mester, der døde. Frimurerne har aldrig helt kunnet slippe denne eksklusivitet, selv om de gør meget for at vise, at de skam er meget mere demokratiske end aristokratiske.

Der kan ikke eftervises nogen lige organisatorisk linje til hverken oldtidens bygmestre eller Tempelridderne for den sags skyld. Den første organisation af frimurere blev stiftet i 1717 i England. Den første danske loge er fra 1743. Ikke for ingenting er frimurertanken jævngammel med de væsentligste oplysningsfilosoffer. Det ser ud til, at oplysningsfilosofien, der søgte at gøre indsigt og viden til allemandseje, har affødt en trang til også at være lukket og fordækt. Af berømte frimurere kan nævnes Mozart, Voltaire, flertallet af danske konger fra Frederik V til Christian X, George Washington, Goethe, Churchill, Louis Armstrong, Oliver Hardy (Gøgs Gokke), og Peter Duetoft.

W. Kirk MacNulty er selv frimurer, og man skal ikke læse hans bog for at få den kritiske distance eller den sensationelle afsløring. Til gengæld får man lødig tilbagevisning af nogle af konspirationsteorierne, f.eks. at de amerikanske pengesedler udgør et system af frimurersymboler. Han viser læseren rundt i sin verden, og det er pænt og udmærket, hvis man vil forstå frimurerne på deres egne præmisser. Først og fremmest er det en pragtfuld og lærd billedbog, der viser alle de skønne tegn, gerninger, kitsch, dimser og indretninger, som frimurerne omgiver sig med.

(Politiken 30. dec. 2006)