Kulturen rundt

Jens Engberg: Magten og kulturen. Dansk kulturpolitik 1750-1900 (Gad, Bind I-III, 1740 sider, 995 kroner).

ProfessorJens Engbergs projekt at skrive om dansk kulturpolitik er blevet negligeret af Statens Forskningsråd: »Især på grund af min alder og mit køn har jeg været afskåret fra at få offentlig fondsstøtte til bogens udarbejdelse«, som han skriver i forordet med en mærkværdig ublu selvmedlidenhed. Så er bogens tema også slået an. Staten har magten, og den magt udøves ikke mindst igennem kulturen, og denne magtudøvelse har sine ofre som Engberg selv, må man forstå. Denne hans hypotese om vore dages danske forskningspolitik lader sig dog ikke bekræfte. De højeste stillinger i historiebranchen, nemlig professoraterne, er næsten uden undtagelse besat med folk som Engberg selv: ældre mænd. Om dem er der meget at sige, men ikke at det er synd for dem.

Man skal ikke læse dette værk for dets evne til at danne syntese. Værkets hovedbegreber - kultur, magt, politik - falder fra hinanden allerede under forfatterens forsøg på at definere dem. Konklusionen er dertil ikke særlig overraskende: 1700-tallets kulturliv var aristokratisk og internationalistisk, mens borgerskabet og det nationale vandt frem i 1800-tallet. Det bliver ikke bedre af, at Engberg fremfører dette ret indlysende forhold, som om han er den første, der tør vise os borgerskabets sande ansigt. Ikke for ingenting er værkets udgivelse støttet af LO. En em af hengemt og bedaget samfundskritik hænger endnu i gardinerne.

Nu kan man jo heldigvis springe udenværkerne over, og så falder dommen helt anderledes ud. Værket er encyklopædisk i sit anlæg, storslået i sin lærdomsfylde, og kan læses som de tre bind af Politikens Danmarkshistorie, som Engberg aldrig fik lejlighed til at skrive. At begrebet kultur defineres så svagt, giver til gengæld plads til en mangfoldighed af emner: teater, sprog, skole, museer, hoffet, offentlige fonde, musik, tidsskrifter, politiske partier, Kunstakademiet, idræt osv. Det meste er bygget på allerede eksisterende forskning, ikke mindst Engbergs egen, som dækker et meget stort felt. Dette enorme materiale er kondenseret til relativt korte, nøgterne kapitler med en sikker sans for den pointerede detalje og det illustrerende eksempel. Det virker lidt absurd, at man skal rose et værk på 1.700 sider for sin evne til at økonomisere med pladsen, men det er faktisk berettiget. Et omfattende register gør det let at drage konklusionen: De tre bind er, hvis man klipper indledning og konklusion ud, et glimrende opslagsværk i dansk kulturhistorie.

(Politiken 4. dec. 2005)