Manden bag Dansk Samling

Elith Olesen: Menneske af et århundrede – Arne Sørensen 1906-1978 (Poul Kristensens forlag, 600 sider, 478 kroner).

       

Arne Sørensen blev født i 1906 i Himmerland uden for ægteskab og voksede op hos sine bedsteforældre i en verden af i går. Den opvakte kommis blev sat på aktier, så han kunne studere videre, hvad han i princippet fortsatte med hele livet, uden at det kom til en egentlig eksamen. En enorm belæsthed, et usædvanlig godt hoved og en sympatisk personlighed med menighedsdannende kvaliteter gjorde, at der alligevel blev lyttet, når han talte.

Bogen ’Det moderne menneske’ fra 1936 skaffede ham et stort navn og er fascinerende læsning. Arne Sørensen var en glimrende iagttager og en fantastisk essayist. Han kritiserede det moderne samfund, som han mente gik på hæld sammen med dets ismer, socialisme, liberalisme og konservatisme. »Alle disse tre ting er modsætninger, der betinger hinanden, og som i lige grad hører samme afsluttende moderne tid til«. Der måtte et andet standpunkt til, som Sørensen selv kaldte det tredje, selv om der strengt taget måtte være tale om et fjerde.

Det blev til Dansk Samling, en i begyndelsen antiparlamentarisk sammenslutning, der langsomt i praksis bekendte sig til det demokratiske system, og det blev til et par runder som socialkonservativt randfænomen i Folketinget. Ved valget i marts 1943 var partiet efter kommunisternes internering ene om at repræsentere modstandssynspunktet uden dog at vinde mere end 2,2 procent af vælgerne.

Danskernes nærmest enstemmige tilslutning til samarbejdspolitikken var en stor skuffelse for modstandsbevægelsen. Arne Sørensen måtte på grund af sine skriverier og kontakt med modstandsbevægelsen gå under jorden, og hans tid i politik sluttede med en plads i Frihedsrådet og en post som minister i befrielsesregeringen, hvorefter han meldte sig ud af sit parti, sluttede fred med det bestående samfund og helligede sig sine intellektuelle opgaver indtil sin død i 1978.

Elith Olesen (f. 1922) har selv har været aktiv i Dansk Samling, og det lader sig heller ikke skjule, at forfatteren har meget vanskeligt ved at finde noget ufordelagtigt at sige om bogens hovedperson. For Olesen er det øjensynlig frifindelse nok, at Sørensen var antikommunist og antinazist, hvad han så sandelig også var.

Imidlertid var Sørensen også mere end det. Han havde f.eks. tæt kontakt med højskoleforstander Aage Møller, Rønshoved, hvis synspunkter lå meget tæt på nazismen. Dette forhold bagatelliseres på samme måde som Dansk Samlings samarbejde med andre højreradikale som f.eks. Anders Malling, Victor Pürschel og Jack Vestergaard.

Forfatterens engagement i emnet hælder til det ensidige. På den anden side er der tonet rent flag, og enhver læser vil f.eks. nyde godt af, at Olesen er noget nær lige så belæst som Sørensen. Kan man derfor tåle en meget lang prædiken for de omvendte, er der tale om en smuk hyldest til en af det 20. århundredes markante skikkelser – i Poul Kristensens altid smagfulde indpakning.

(Politiken 16. sep. 2006)