Nordisk forsvar

Jan Ahtola Nielsen: I orkanens øje. Det danske Finlandskorps 1939-40 (Gyldendal, 222 sider, 269 kroner).

       

En af de væsentligste forudsætninger for Anden Verdenskrigs forløb var Molotov-Ribbentrop-pagten af 23. august 1939 og ikke mindst den hemmelige tillægsprotokol, der delte Centraleuropa i en tysk og en sovjetisk interessesfære. Det langsigtede djævelskab i aftalen var, at Stalin hermed sikrede Hitler arbejdsro på Vestfronten, men i første omgang var ofrene de centraleuropæiske stater i et bælte fra Sortehavet til Ishavet.

Også Finland kom under hårdt pres for at afgive strategiske landområder og støttepunkter til Sovjetunionen. Sammenbrudte forhandlinger resulterede i overfaldet på Finland 30. november 1939. Trods et styrkeforhold på mindst 3:1 mødte Den Røde Hær uventet hård modstand, der kostede store tab. Man skønner, at godt 20.000 finner og 100.000 sovjetiske soldater mistede livet i de hundrede dage, som denne såkaldte vinterkrig varede.

Sympatien med det kæmpende Finland var enorm i de øvrige nordiske lande, hvor frivillige meldte sig til kamp for broderfolkets frihed. Langt det største kontingent kom fra Sverige. Fra Danmark nåede i alt cirka 1.000 unge mænd til Finland, hvor de blev trænet, organiseret og udrustet. De var netop på vej til fronten, da en fredstraktat blev underskrevet i marts måned. Kun én dansker mistede livet. Det var under et sovjetisk bombardement af den danske lejr.

Jan Ahtola Nielsen beskriver i en klassisk fremadskridende fortælling den hjemlige opinion, de udenrigspolitiske komplikationer, indsamlingerne af penge og materiel, organiseringen af det danske korps og ikke mindst alle problemerne med at uddanne, forsyne og lede denne sammensatte gruppe af mænd. Det er en tankevækkende historie, der viser, hvor alvorligt man dengang tog ideen om det nordiske forsvarssamarbejde, som eftertiden så flittigt har kimset ad. Den er også et vidnesbyrd om den stærke idealisme, der prægede 1930'ernes ungdom, og den udbredte vilje til at bringe et offer. Skuffelsen over ikke at være kommet i kamp var den mest fremtrædende følelse blandt de danske frivillige, da de vendte hjem.

Også gode bøger skal slutte et sted, og denne gør det desværre lidt for brat med hjemsendelsen af danskerne. Fortsættelse fulgte nemlig med Tysklands invasion af Sovjet i 1941 og den såkaldte Fortsættelseskrig, hvor Finland i alliance med Tyskland søgte at genvinde de tabte territorier fra Vinterkrigen. Set fra et dansk perspektiv giver det anledning til et spørgsmål: Hvad var egentlig forskellen mellem de Finlandsfrivillige og dem, der meldte sig til Frikorps Danmark kun et par år senere?

Hvis man ser på, hvem de kæmpede for, er forskellen så tydelig, som den kan blive: et lille værgeløst Finland eller et stort brutalt Tyskland. Modstanderen var imidlertid i begge tilfælde den samme, Den Røde Hær, og antikommunismen var en meget væsentlig drivkraft for dem, der meldte sig. Man kunne undersøge, om der var personsammenfald. Nielsen nævner kun et tilfælde, men det er såmænd også prægnant nok, nemlig kaptajn Schalburg, en berygtet nazist og dygtig soldat, der tjente som officer i den danske bataljon under Vinterkrigen og siden faldt som frivillig i tysk tjeneste. Der kan vist ikke være tvivl om, at der for ham var tale om en og samme østfront. På den anden side var der også tidligere Finlandsfrivillige, som blev engageret i modstandskampen, således korpsets feltpræst, Harald Sandbæk.

Der findespå dansk mindst syv bøger fra de senere år, hvor sammensætningen 'orkanens øje' indgår som hovedelement i titlen, og kun én af dem handler om meteorologi. Den forlægger, der har fået det indfald at udgive den ottende i rækken, burde dunkes i maven for sin mangel på originalitet. Bortset fra det er det en kompetent og læseværdig bog om et emne, der egentlig aldrig har været glemt eller gemt væk, men blot har ligget og ventet på sin historiker, der foruden de faglige forudsætninger og interessen også skal have de nødvendige sprogkundskaber. Det er glædeligt, at han nu er dukket op, og der er begrundet håb om, at fortsættelse følger.

(Politiken 19. aug. 2006)