Set fra maskinrummet

Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansen: Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 (Syddansk Universitetsforlag, 440 sider, 268 kroner).

       

Vi er sandsynligvis kun få, der har som nytårsforsæt at besøge traktormuseet i Eskilstrup på Falster. Vi er en del af en noget større gruppe af mennesker, der altid lige skal kigge, når en motorhjelm står åben, især på ældre biler. Ikke at vi har forstand på den slags; vi er bare fascinerede af god gammeldags mekanik. Og vi elsker at læse i bøger som denne her.

Bogen er tør i sit anslag, for nu at sige det mildt. Her er intet spor af den historiske litteraturs store slagnumre, udenomsægteskabelig sex og pludselig død. Den handler om dansk industri set i lyset af den teknologiske og økonomiske udvikling. Handler og handler er måske så meget sagt, for handling eller drama er der heller ikke meget af. Man skal have en udviklet svaghed for løsrevne kendsgerninger for rigtig at sætte pris på den slags leksikaliteter. Hvem gik f.eks. og vidste, at kun 10 procent af danske telefoncentraler i 1930 var af udenlandsk fabrikat, at farve- og lakindustrien var den industrigren, der beskæftigede flest fabriksingeniører i 1950'erne, eller at ølproduktionen steg med 50 procent fra 1946 til 1958?

Hvilken dygtighed og vindskibelighed er der ikke udvist i dansk industri! Det tekniske geni Valdemar Poulsen, der dumpede til optagelsen på Polyteknisk Læreanstalt, opfandt verdens første telefonsvarer i 1898. Det kan man jo lige nå at nævne, næste gang nogen af den ældre generation nægter at benytte sig af sådan noget nymodens elektronik. Siden udviklede Poulsen den trådløse telegrafi, og både den amerikanske og den britiske flåde brugte i 1910'erne Poulsen-sendere. Et andet eksempel er Hellesens tørelementer. W. Hellesen opfandt i 1888 verdens første batteri, der ikke gjorde brug af væsker, og det udviklede sig til omkring 1930 at være en af Danmarks største eksportvirksomheder. Vi bruger alle hans opfindelse dagligt i dag, om end Hellesen ikke længere eksisterer som selvstændig virksomhed.

Poulsen og Hellesen nørklede ikke hjemme i garagen. Udviklingsarbejdet i industrien var også dengang internationalt og baseret på store investeringer med henblik på et globalt marked. Det var ingeniørernes storhedstid.

Globaliseringen led et knæk under Første Verdenskrig, da den radikale Zahle-regering herhjemme indførte nærmest planøkonomiske tilstande. Et eksempel på noget tilsvarende finder vi under næste verdenskrig, et set fra vore dage kosteligt brev fra Direktoratet for Vareforsyning til Albanibryggeriet i Odense i 1944: »I anledning af selskabets skrivelse om tildeling af søm til brug ved reparation af ølkasser skal det meddeles, at Direktoratet på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at imødekomme selskabet med en sådan tildeling«. Detailreguleringen af næringslivet er heldigvis faldet siden.

Med denne bog i hånden får man også gode nøgler til forståelse af udviklingen i bybilledet. De gamle industribygninger var opført i flere etager. Det skyldtes bl.a. af hensyn til formindskelsen af krafttabet i transmissionsanlæggene fra de centrale maskiner, i begyndelsen først og fremmest dampmaskiner. De mange gennemgående drivaksler og remtræk forsvandt, da man gik over til decentrale elmotorer i 1920'erne, og det samme gjorde etagebyggeriet. Nu begyndte man at bygge i ét plan på den bare mark. Lastbiltrafikken gjorde det muligt at forlægge produktionen væk fra jernbanerne. Og hvis man lige skulle have glemt den, så får vi også historien om den danske lastbilproduktion, der var både ubetydelig og kortlivet.

Amerika var det store forbillede i opbygningen af industrien efter krigen. Marshallhjælpen blev brugt til vareindkøb snarere end teknologisk udvikling, endskønt det hurtigt stod klart, at Danmark på dette punkt haltede langt bagefter. Danmark var f.eks. et af de lande i Europa, der sidst fik en udbygget elektricitetsforsyning, og endnu omkring 1950 var vekselstrøm ikke landsdækkende standard.

Bogen dækker perioden 1896-1972, og det er ikke nogen tilfældig afgrænsning, for det er næsten helt nøjagtig den periode, da industrien udgjorde fremdriften i samfundsøkonomien. Det er også den offentlige omsorgs epoke fra sygekasselovgivning og de første overenskomster i 1890'erne til 1970'ernes mandsopdækkende sociallovgivning. Der gøres ikke meget ud af denne overordnede politisk-ideologiske vinkel. Den får lov til at stå og svinge i baggrunden. Dette er historien om maskinrummet i det socialdemokratiske Danmark uden for mange idéhistoriske dikkedarer.

Dorte Falcon Møllers billedredaktion er fremragende. Illustrationerne skæmmes af nogle indimellem teknisk meget dårlige gengivelser, men opvejes af nogle virkeligt gode. De er udvalgt med udsøgt sans for at vække læserens nysgerrighed, herunder masser af annoncer og reklamer. Det viser den anden side af den industrielle produktions historie, nemlig efterspørgslen og forbruget. Min favorit er reklamen fra 1951 for franske kniplinger skabt af »vidunderstoffet nylon«. Det var før, evangeliet om de naturlige råvarer og angsten for det kunstige var nået ud til de små hjem, og før den første miljølov i 1973. Det var den økonomiske væksts sorgløse guldalder.

(Politiken, 23. juli 2005)